ANMELDELSE: Jagten på det gode menneske, BaggårdTeatret

Vellignende portræt af glemt forfatter

Forfatteren Karin Michaëlis bliver vakt til live på med den musikalske forestilling ”Jagten på det gode menneske”.

★★★★☆☆

Forfatteren Karin Michaëlis (1872-1950) er kendt for at være ukendt. Hun var berømt i det meste af verden, og hun blev hædret for både sin litteratur og sine aktiviteter under Anden Verdenskrig. Men under krigen blev hendes bøger bl.a. forbudt i Tyskland, og ved sin død var hun kun en tankestreg i historien.

Hendes bøger gjorde en forskel. Ikke mindst for kvinder, der på en ny og ærlig måde kunne spejle sig selv og deres seksualitet i hendes romaner.

i Svendborg opsættes forestillingen ”Jagten på det gode menneske” nu med tekst af . Karin Michaëlis er selv på scenen i skikkelse af skuespiller , og hun ledsages af musikeren som en slags alter ego.

Skuespillerne , der også instruerer forestillingen, og udfolder persongalleriet omkring hende. Det rummer alt fra Michaëlis' krumbøjede mor til teaterlegenden Bertolt Brecht.

Hvis det er forestillingens formål at få os tættere på personen og forfatteren Karin Michaëlis, så lykkes det fortrinligt. Vi fik også chancen i DR-serien ”Øgendahl og de store forfattere”, hvor Ena Spottag i en episode portrætterede forfatteren. Og Michaëlis fremstår som et gennemgående godt menneske – et menneske, som vi i begge skuespillernes gestaltninger ikke kan undgå at elske.

I ”Jagten på det gode menneske” bliver billedet dog nuanceret væsentligt. Her er der ikke blot tale om en kær og skeløjet tyksak, men i høj grad også om en slagkraftig og tænksom stemme.

Katinka står ved siden af hende og synger med sin store vokal, der rummer både autoritet og en snert af indestængt gråd:

»Du har det blødeste hjerte. Det løber over, og du løber med.«

Dramatisk snilde

Sammensætningen af og er særdeles harmonisk, og tilsammen udtrykker de et helt billede af Karin Michaëlis' person. Julie Maj Jakobsens manuskript kommer fint afsted med sin personkarakteristik med både humor og dramatisk snilde.

Desværre famler forestillingen også indimellem efter en rød tråd – ikke mindst hvad angår Rikke Juellunds scenografi og Anders Budde Christensens iscenesættelse. Tilsammen giver det en oplevelse af et portrætmaleri, hvor motivet er vellignende, men hvor man henfalder til forundring over farvevalg, baggrund og format.

Det kunne tyde på, at det kunstneriske koncept ikke har været helt på plads fra begyndelsen, og på et tidspunkt er man holdt op med at lede efter det. Ikke desto mindre står forestillingen tilbage som en fin vandring igennem et (alt for) overset forfatterliv og en filosofisk reflekteren over begrebet godhed.


Dramatiker: | Komponist og tekstforfatter: | Komponist og musikproducer: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , og | Koreograf og assisterende instruktør: | Scenografi: | Lysdesign: | Lyddesign: og | Produceret af:

Del dette indlæg