Overfyldt monolog om had fænger ikke

Forfatter og dramatiker skildrer en virkelighed i ”Kærlig hilsen hadet”, som publikum har svært ved at genkende.

★★★☆☆☆

Vi begynder lige på og hårdt i Tomas Lagermand Lundmes monolog ”Kærlig hilsen hadet”, som fremføres som en iscenesat reading på .

Vi ser Vesterbrogade for os. Stedet i København, lige uden for hovedbanegården, hvor vores hovedperson – givetvis forfatteren selv – bliver overfaldet af tre mænd en vinternat. Vi hører lyden i kraniet og smager blodet i munden. Vi ser byen fra fortællerens perspektiv: nedefra.

”Jeg dør nu,” tænker han.

Situationen er dramatisk, konkret og markant. Men gerningsmændene løber væk. Og der er ingen svar på, hvorfor han skulle slås ned. Var det en hadforbrydelse, fordi han er homoseksuel? Eller blev han bare et tilfældigt offer for et meningsløst overfald?

I monologen kommer hadet indefra. Hadet til sig selv, sin krop og sin seksualitet. Hadet til systemer, kasser og mærkater. Vi følger vores hovedperson igennem spiseforstyrrelser, misbrug og selvdestruktivitet, som ledsager ham på vejen til accept. Ikke til en accept af at være homoseksuel, men til en accept af at være sig selv.

Desværre er teksten for kompakt, for lynbiografisk og for stereotyp til rigtigt at fænge os. Der er alt for meget på tallerkenen, og alt for få scener inkluderer os i historien. Vi savner dét fællestræk, der skal gøre vores hovedpersons historie relevant for os som publikum. Forfatteren lægger sig i selen for at vise os en virkelighed, som de fleste af os (heldigvis) aldrig har set skyggen af.

Derfor kommer der en unødvendig distance imellem os og forfatteren. Og dét problem bliver ikke løst i den løseligt iscenesatte reading, som instruktør skaber sammen med et ledsagende video- og lyddesign af og .

Forestillingen er en reading, hvilket kan betragtes som en showcase for en tekst. Det betyder, at teksten bliver læst op af en skuespiller, der står med manuskriptet i hånden og kun har fået nogle overordnede instruktioner forud. Der er altså ikke tale om en færdig forestilling.

har man udvidet reading-konceptet til et eksperiment, hvor samme tekst skal læses af forskellige skuespillere på forskellige dage. Foruden , der står på scenen ved premieren, er det , , , , og , der fortolker teksten.

At samle flere stemmer af forskellige køn og aldre omkring den samme tekst kan muligvis løse problemet, men den effekt oplever vi kun, hvis vi løser billet til samtlige visninger. Derfor er eksperimentet nok mest teoretisk. Men idéen om, at teksten kan gå på tværs af stemmer, er interessant.

“Kærlig hilsen hadet” spiller til den 20. august 2021.


Dramatiker:  | Iscenesættelse: Medvirkende: , , , , , og | Video og fotografi: | Lyddesign: | Produceret af: () og

Del dette indlæg