Overfyldt monolog om had fænger ikke

Forfatter og dramatiker Tomas Lagermand Lundme skildrer en virkelighed i ”Kærlig hilsen hadet”, som publikum har svært ved at genkende.

Vi begynder lige på og hårdt i Tomas Lagermand Lundmes monolog ”Kærlig hilsen hadet”, som fremføres som en iscenesat reading på Teater Republique.

Vi ser Vesterbrogade for os. Stedet i København, lige uden for hovedbanegården, hvor vores hovedperson – givetvis forfatteren selv – bliver overfaldet af tre mænd en vinternat. Vi hører lyden i kraniet og smager blodet i munden. Vi ser byen fra fortællerens perspektiv: nedefra.

”Jeg dør nu,” tænker han.

Situationen er dramatisk, konkret og markant. Men gerningsmændene løber væk. Og der er ingen svar på, hvorfor han skulle slås ned. Var det en hadforbrydelse, fordi han er homoseksuel? Eller blev han bare et tilfældigt offer for et meningsløst overfald?

I monologen kommer hadet indefra.