ANMELDELSE: Karantæne, Det Kongelige Teater

I karantæne med det kongelige

Det Kongelige Teaters “Karantæne” er ikke teater, men den fortæller os om vores nutid på en nærværende og bevægende måde, som kun teatre kan.

★★★★★☆

Det er ikke teater, og det er ikke rigtig film. Rent teknisk ligner “Karantæne” godt nok en film, men selve dramatikken læner sig i høj grad op ad, hvad vi kunne forvente at se på en scene.

Der er tale om et klassisk familiedrama; vi møder et forældrepar ( og ) og deres tre voksne børn ( Høegh, og ). Corona skyller ind over landet og familien; statsminister Mette Frederiksen taler; H.M. Dronningen taler.

Imens bliver et bryllup aflyst, en søster strander i Brasilien, og en kroniker må sidde i sin bil på kirkens parkeringsplads og betragte sin brors begravelse. Og det eneste, vi virkelig har brug for, er et kram – at kunne se vores børn og forældre i øjnene uden at skulle skiftes til at kigge ind i kameralinsen.

Ligeså rørende som teater

Filmen er skabt af teaterinstruktør og filminstruktør . Og det lykkes dem ganske glimrende at forene de to kunstarter i ét værk.

Det lykkes måske især, fordi trækker det tungeste skyts frem til lejligheden. er vidunderlig som den følsomme far, og er nærmest overnaturligt naturlig i rollen som hustru og mor.

Karantæne - Det Kongelige Teater
og Høegh. Foto: KGL Xtra

Det bliver dybt, dybt bevægende i scenen mellem faderen og hans datter Ellen, der spilles af Høegh, hvor han insisterer på at køre tværs igennem landet for at trøste hende, og hun af hensyn til hans helbred må bede ham blive hjemme. De skaber faktisk det intime rum, som teatret kan skabe.

Giver mening på en anden måde

Det er klart, at det er kritisk, hvis et teater – ikke mindst et statsligt teater – begynder at bide skeer med filmbranchen. Film skal stadig ses i biografen, og teater skal ses i virkeligheden. Men situationen er en anden nu, hvor kunstnere er blevet sat i stå, og deres trang til at udtrykke sig måske for nogle er større en nogensinde.

Derfor kan vi acceptere, at resurserne på nationalscenen bliver brugt på noget andet, så kunstnerne kan holde sig varme, indtil verden igen bliver normal. Og hvorfor så ikke en film om noget, vi kan forholde os til og spejle os i?

For teatret har altid haft til opgave at fortælle om tiden, vi lever i, så vi kan reflektere over den. Og det er, hvad der sker, når vi ser “Karantæne”. Vi genkender os selv i filmen, og derfor er det knaldgodt teater – uden altså at være det!

“Karantæne” havde premiere den 9. april 2020 på Det Kongelige Teaters Facebook-side og kan streames i en begrænset periode.


Idé og iscenesættelse:  og | Medvirkende:  , , Høegh, , , , og | Komponist: Produceret af:

Del dette indlæg