I karantæne med det kongelige
Det Kongelige Teaters “Karantæne” er ikke teater, men den fortæller os om vores nutid på en nærværende og bevægende måde, som kun teatre kan.
★★★★★☆
Det er ikke teater, og det er ikke rigtig film. Rent teknisk ligner “Karantæne” godt nok en film, men selve dramatikken læner sig i høj grad op ad, hvad vi kunne forvente at se på en scene.
Der er tale om et klassisk familiedrama; vi møder et forældrepar (Tammi Øst og Jens Jørn Spottag) og deres tre voksne børn (Sicilia Gadborg Høegh, Mikkel Arndt og Lucia Vinde Dirchsen). Corona skyller ind over landet og familien; statsminister Mette Frederiksen taler; H.M. Dronningen taler.
Imens bliver et bryllup aflyst, en søster strander i Brasilien, og en kroniker må sidde i sin bil på kirkens parkeringsplads og betragte sin brors begravelse. Og det eneste, vi virkelig har brug for, er et kram – at kunne se vores børn og forældre i øjnene uden at skulle skiftes til at kigge ind i kameralinsen.
Ligeså rørende som teater
Filmen er skabt af teaterinstruktør Anna Schulin-Zeuthen og filminstruktør Eirik Sæter Stordahl. Og det lykkes dem ganske glimrende at forene de to kunstarter i ét værk.
Det lykkes måske især, fordi Det Kongelige Teater trækker det tungeste skyts frem til lejligheden. Jens Jørn Spottag er vidunderlig som den følsomme far, og Tammi Øst er nærmest overnaturligt naturlig i rollen som hustru og mor.
Det bliver dybt, dybt bevægende i scenen mellem faderen og hans datter Ellen, der spilles af Sicilia Gadborg Høegh, hvor han insisterer på at køre tværs igennem landet for at trøste hende, og hun af hensyn til hans helbred må bede ham blive hjemme. De skaber faktisk det intime rum, som teatret kan skabe.
Giver mening på en anden måde
Det er klart, at det er kritisk, hvis et teater – ikke mindst et statsligt teater – begynder at bide skeer med filmbranchen. Film skal stadig ses i biografen, og teater skal ses i virkeligheden. Men situationen er en anden nu, hvor kunstnere er blevet sat i stå, og deres trang til at udtrykke sig måske for nogle er større en nogensinde.
Derfor kan vi acceptere, at resurserne på nationalscenen bliver brugt på noget andet, så kunstnerne kan holde sig varme, indtil verden igen bliver normal. Og hvorfor så ikke en film om noget, vi kan forholde os til og spejle os i?
For teatret har altid haft til opgave at fortælle om tiden, vi lever i, så vi kan reflektere over den. Og det er, hvad der sker, når vi ser “Karantæne”. Vi genkender os selv i filmen, og derfor er det knaldgodt teater – uden altså at være det!
“Karantæne” havde premiere den 9. april 2020 på Det Kongelige Teaters Facebook-side og kan streames i en begrænset periode.
Idé og iscenesættelse: Anna Schulin-Zeuthen og Eirik Sæter Stordahl | Medvirkende: Jens Jørn Spottag, Tammi Øst, Sicilia Gadborg Høegh, Mikkel Arndt, Lucia Vinde Dirchsen, Kizzy Matiakis, Tim Matiakis og Simon Duus | Komponist: Lasse D. Hansen | Produceret af: Det Kongelige Teater
Del med dit netværk
