Den nye Køge Sommerrevy kommer rigtig skidt fra start
Rødvig var for lille til to revyer; nu er den ene af dem rykket til Køge, men den første sæson er præget af stilmæssig rod og ringe timing.
★★☆☆☆☆
Der burde skrives om revyfejden i Rødvig, som har udspillet sig over de seneste par år sideløbende med covid. Først var Rødvigrevyens ”Revyperler” aflyst på grund af nedlukninger, men da restriktionerne blev ophævet, var den pludselig erstattet af et nyt hold, der gik under navnet Harmoniens Revyperler.
Blev Rødvigrevyen kuppet eller overhalet indenom? Det kommer vist an på, hvem der fortæller historien.
Sidste år forsøgte begge revyer at overleve på hver sit spillested i byen. Men i år er det kun Harmoniens Revyperler, der spiller i Rødvig, mens holdet og ledelsen bag det tidligere Rødvigrevyen er flyttet til Køge for at genopstarte revytraditionen i den østsjællandske havneby. Nu med navnet Køge Sommerrevy.
I begyndelsen af den første revyforestilling i Køge bliver konflikten i Rødvig nævnt i en bisætning, men ellers ser det ud til, at man har tænkt sig at se fremad. Og det gælder også indholdet, hvor der i modsætning til deres ”Revyperler” nu er nyskrevne sketcher og sange på programmet.
Som revypublikum håber vi inderligt på en lykkelig slutning på historien og en lykkebringende fremtid for den ihærdige ledelse bag Køge Sommerrevy. Desværre kommer revyen virkelig dårligt fra start. Og det er på trods af, at holdet faktisk består af erfarne artister både på og omkring scenen.
Ikke mindst på syngefronten er der solide kræfter i spil. Peter ”DQ” Andersen, der blev bredt kendt i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ”Drama Queen”, har allerede bevist sit værd som både sanger og performer. Og han skuffer heller ikke komisk, da han leverer en prægtig parodi af H.M. Dronningen.
Vi tvivler ikke det mindste på Kirsten Siggaard, som dominerede 1980’ernes popmusik og hele tre gange har vundet grandprixet – men hun overrasker alligevel flere gange med sangpræstationer, der kan få både Bond-babes og soul-mamas til at ryste i bukserne.
Kim Brandt er en af de garvede revyrotter, der også i Køge folder sig ud som både gakket magiker og følsom visesanger, og hans lange musicalerfaring skinner tydeligt igennem i sangene. Og endelig er musical-uddannede Mette Ladekarl ikke bleg for at give os en syngende lussing med en velplaceret operastrofe, ligesom hun brillerer musikalsk i et speedsunget nummer om prisstigninger.
Desværre synes disse fire gode sangere slet ikke at være i stand til at synge sammen. Deres stemmer nærmest modarbejder hinandens, så det lyder, som om de prøver at overdøve frem for at understøtte og samklinge.
Lige så strittende og ufuldkommen er resten af revyen, der hverken har timing eller stil på plads. De enkelte numre peger i øst og vest, og de medvirkende synes at hakke sig igennem dem. Også imellem numrene bliver flowet så ujævnt, at det føles som at humpe hen over en nypløjet mark på en ethjulet cykel.
På et tidspunkt buldrer der et grin igennem salen. En velplaceret vittighed forløser endelig et rigtigt revygrin, men det gør os kun smerteligt opmærksomme på, hvor langt der er imellem dem. Og den kritiske satire, der også er et grundelement i en revy, er her blevet fuldstændig misforstået som sorg og smerte. Sjældent har en revy taget så meget fejl.
Revyen spiller i Teaterbygningen i Køge til den 2. juli 2022.
Tekst og musik: Mads Strandgaard, Claus Reenberg, Nikolaj Tarp, Søren Graversen, Wendt/Tind/Engholm, Mads Æbeløe Nielsen, Kenneth Sichlau, Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Rasmus Lundgreen, Tine Juhl, Peter Engholm, Peter Andersen, Rasmus Krogsgaard m.fl. | Iscenesættelse: Nikolaj Tarp og Claus Reenberg | Kapelmester: Jan Overgaard | Medvirkende: Kirsten Siggard, Mette Ladekarl, Kim Brandt og Peter Andersen | Scenografi: Jan Kongebro Hansen | Kostumedesign: Tina Grunwald | Koreografi: Fie Alberte Damgaard-Lauritsen | Lyd- og lysdesign: Jens Birkedal og Peter Reuss | Produceret af: Køge Sommerrevy
Del med dit netværk
