Den nye Køge Sommerrevy kommer rigtig skidt fra start

Rødvig var for lille til to revyer; nu er den ene af dem rykket til Køge, men den første sæson er præget af stilmæssig rod og ringe timing.

★★☆☆☆☆

Der burde skrives om revyfejden i Rødvig, som har udspillet sig over de seneste par år sideløbende med covid. Først var Rødvigrevyens ”” aflyst på grund af nedlukninger, men da restriktionerne blev ophævet, var den pludselig erstattet af et nyt hold, der gik under navnet Harmoniens .

Blev Rødvigrevyen kuppet eller overhalet indenom? Det kommer vist an på, hvem der fortæller historien.

Sidste år forsøgte begge revyer at overleve på hver sit spillested i byen. Men i år er det kun Harmoniens , der spiller i Rødvig, mens holdet og ledelsen bag det tidligere Rødvigrevyen er flyttet til Køge for at genopstarte revytraditionen i den østsjællandske havneby. Nu med navnet .

I begyndelsen af den første revyforestilling i Køge bliver konflikten i Rødvig nævnt i en bisætning, men ellers ser det ud til, at man har tænkt sig at se fremad. Og det gælder også indholdet, hvor der i modsætning til deres ”” nu er nyskrevne sketcher og sange på programmet.

Som revypublikum håber vi inderligt på en lykkelig slutning på historien og en lykkebringende fremtid for den ihærdige ledelse bag . Desværre kommer revyen virkelig dårligt fra start. Og det er på trods af, at holdet faktisk består af erfarne artister både på og omkring scenen.

Ikke mindst på syngefronten er der solide kræfter i spil. Peter ”DQ” Andersen, der blev bredt kendt i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ”Drama Queen”, har allerede bevist sit værd som både sanger og performer. Og han skuffer heller ikke komisk, da han leverer en prægtig parodi af H.M. Dronningen.

Vi tvivler ikke det mindste på Kirsten Siggaard, som dominerede 1980'ernes popmusik og hele tre gange har vundet grandprixet – men hun overrasker alligevel flere gange med sangpræstationer, der kan få både Bond-babes og soul-mamas til at ryste i bukserne.

er en af de garvede revyrotter, der også i Køge folder sig ud som både gakket magiker og følsom visesanger, og hans lange musicalerfaring skinner tydeligt igennem i sangene. Og endelig er musical-uddannede ikke bleg for at give os en syngende lussing med en velplaceret operastrofe, ligesom hun brillerer musikalsk i et speedsunget nummer om prisstigninger.

Desværre synes disse fire gode sangere slet ikke at være i stand til at synge sammen. Deres stemmer nærmest modarbejder hinandens, så det lyder, som om de prøver at overdøve frem for at understøtte og samklinge.

Lige så strittende og ufuldkommen er resten af revyen, der hverken har timing eller stil på plads. De enkelte numre peger i øst og vest, og de medvirkende synes at hakke sig igennem dem. Også imellem numrene bliver flowet så ujævnt, at det føles som at humpe hen over en nypløjet mark på en ethjulet cykel.

På et tidspunkt buldrer der et grin igennem salen. En velplaceret vittighed forløser endelig et rigtigt revygrin, men det gør os kun smerteligt opmærksomme på, hvor langt der er imellem dem. Og den kritiske satire, der også er et grundelement i en revy, er her blevet fuldstændig misforstået som sorg og smerte. Sjældent har en revy taget så meget fejl.

Revyen spiller i Teaterbygningen i Køge til den 2. juli 2022.


Tekst og musik: , , , , , , , , , , , , m.fl. | Iscenesættelse: og | Kapelmester: | Medvirkende: , , og | Scenografi: Kostumedesign: Koreografi: | Lyd- og lysdesign: og Produceret af:

Del dette indlæg