Der vanker højt tempo og nærværende teater i ”Konstellationer” på med og i forestillingens eneste to roller.

★★★★★☆

Et sted langt ude i universet går de to kærlighedsmennesker rundt på en ellipseformet scene af glitrende pels, der minder om en galakse under deres fødder. Over dem hænger en diskokugle, som spejler lyset ud i rummet som omkringfarende planeter, og omkring dem lyser glødepærerne.

og danser begyndertrin i wienervalsen, mens de i forskellige konstellationer forsøger at finde tilbage til hinanden i et univers af valg. For kvantefysikken mener, at fremtiden allerede findes. I et uendeligt antal konstellationer. Og alt hvad vi vælger, har betydning for, hvilke uendelige nye konstellationer, vi kan vælge imellem.

Det er i hvert fald præmissen for “Konstellationer” på .

Hæsblæsende tempo

De to unge mennesker møder hinanden til en grillfest. Hun er single, og han er gift. Eller. De to unge mennesker møder hinanden til en grillfest. Hun er single, og det er han også. Eller fire-fem andre muligheder. Nå, men livet gå videre. De to unge mennesker tager hjem til hendes lejlighed, og han bliver der natten over, eller også er han nødt til at gå hjem, fordi han skal tidligt op, eller også er det hende, der ikke er helt ovre sin ekskæreste og derfor hellere må være alene.

Iben Dorner og Thomas Levin Foto: Max Rosborg
og
Foto: Max Rosborg

Og sådan springer vi rundt i scenarier og replikudvekslinger, som i sine kombinationer både bliver spændingsopbyggende og underholdende. For er det løgn, når han siger, at han ikke har været hende utro – han sagde jo noget andet lige før.

I et konstant højt tempo flyver de små situationer omkring ørerne på os. Stilistisk markeret af scenelysets skift. Og de to skuespillere springer fra det ene følelsesmæssige momentum til et andet. Lige så hjerteskærende det er, når synker sammen i afmagt foran , da hans verden kollapser, lige så hjerteskærende er det, når han atter kigger op og siger: ”Gud, hej Marianne!”

Denne iscenesættelse af engelske er derfor usædvanligt intens, og forestillingen bliver afviklet på kun 65 minutter – lige inden det høje tempo begynder at blive monotont.

Dorner og Levin for fuld skrue

På Aarhus Teaters lille scene Stiklingen kommer vi helt tæt på, og vi får de to skuespillere fra alle vinkler. Og vi får fuldt udbytte af Thomas Levins særegne evne til at føre realismen over i den stilistiske teaterkarakter. Hans blik kan både flakke rundt i lokalet og fæstne sig til , og det sker med splitsekunders præcision, så vi føler hver eneste blik og hver bevægelse i ansigtsmuskulaturen. Nærmest maskinelt spiller han Roland.

Thomas Levin Foto: Max Rosborg

Foto: Max Rosborg

har anderledes fat helt inde ved roden af sin Marianne. Hun bygger op og bygger ovenpå. Når Marianne rammes af sygdom, som gradvist besværer hendes tale, så slår vi knuder på hjertet. Og når hun forsøger at navigere i livet, så vækker Dorner vores teatergængerempati. Vi vil se det lykkes for hende.

Forestillingen “Konstellationer” er produceret i et samarbejde mellem Aarhus Teater og og spiller på den 12. september til 11. oktober, samt på den 18. oktober til 15. november.


Dramatiker: | Iscenesættelse: | Scenografi: | Medvirkende: og

Del dette indlæg