ANMELDELSE: La traviata, Musikhuset Aarhus

Mesterværket “La traviata” af Giuseppe Verdi er importeret fra det tyske Theater Hof til , hvor den prydes af store soliststemmer og et velspillende , men de tyske kulisser gør ikke stor lykke i Aarhus.

★★★★☆☆

Det er ikke “La traviata”, man først nævner, når man opremser de største operaklassikere. Titlen name-droppes ikke som “Tryllefløjten”, “La Bohème” og “Carmen”. Men ikke desto mindre er den et mesterværk af Giuseppe Verdi. Det dramatiske bliver forbilledligt dyrket i kompositionerne, og musikken bliver en altoverskyggende fortæller igennem hele operaen. Og ikke nok med det, så er librettoen af Francesco Maria Piave en tæt på genial dramatisering af Alexandre Dumas d.y.s klassikerroman “Kameliadamen”.

“La traviata” er en opera, der udfolder det fundamentalt menneskelige i ungdommelig kærlighed – og det sker på en måde, der på én gang er banal og kompleks. Derfor, hvis man er til romantiske dramaer, er “La traviata” en uundgåelig klassiker og en sikker succes – både for den operavante publikummer og den uindviede.

Den Jyske Operas “La traviata” er en coproduktion med det tyske Theater Hof, hvor forestillingen i mere eller mindre samme opsætning havde premiere den 3. juni 2016 med iscenesættelse af . Der er så at sige tale om en genopsætning eller repremiere i Aarhus, men nu med nye medvirkende fra og , samt med under ledelse af .

Hvad angår iscenesættelsen og den visuelle del af produktionen, som er lig med den tyske 2016-version, så er det svært at få pulsen op. I enkelte scener fornemmer man en hvis humoristisk tilgang til iscenesættelsen fra , og der er bestemt også generelt en god scenisk forståelse at se i de medvirkendes bevægen sig rundt på scenen – men det er ikke en iscenesættelse, man slår sig på.

Scenografien vil på samme måde hverken chokere eller inspirere, men den står blot som en fysisk ramme om forestillingen. En velproduceret og stilistisk smuk scenografi, men også en scenografi af udelukkende oplagte og åbenlyse valg. Kostumerne, der stilmæssigt er noget inkonsekvente, refererer muligvis dels til forestillingens tidløse tema, og dels til forestillingens historiske baggrund; forestillingen blev nemlig skabt i 1853, men på grund af datidens censur, forlagde man handlingen til omtrent 100 år tidligere. I denne iscenesættelse er handlingen tidsligt placeret i 1930’erne af – ligesom den for så vidt lige så vel kunne foregå i dagens Danmark. Men den fortælling om tidløshed er uklar i kostumevalgene, og derfor bliver det mest af alt en stilforvirret oplevelse.

Anderledes stærkt er det, når vi ser på de vokale præstationer på scenen. Ikke mindst ser vi en , som gør en fortrinlig Alfredo Germont, ligesom imponerer som Alfredos far, Giorgio Germont. I hovedrollen som den vildfarne frøken Violetta Valéry – la traviata – ser vi , som præsterer en stærk vokal, men desværre ikke med de karaktermæssige og vokale variationer, som rollen lægger op til.

har en smuk, dyb og varm samklang – især når de står stille og ikke skal udføre diverse ensemblefunktioner. Blandt de øvrige solister finder vi også , der som lægen Grenvil synger en smuk og rund bastemme – især i forening med og i operaens sidste scene.

Sidst men ikke mindst er som vanligt velspillende, og med stående for enden af dirigentstokken er musikken dynamisk og fyldig, men også papirstynd i udtrykket, når de fine violiner sætter forestillingen i gang med operaens prelude. På turnéen bliver alterneret af henholdsvis Aalborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Copenhagen Phil og Sønderjyllands Symfoniorkester.

Der er således tale om en klassisk must-see-opera, som musikalsk præsterer udmærket, men som ikke imponerer på det visuelle. “La traviata” tager på turné i hele landet til og med den 23. marts 2018.


Komponist: Giuseppe Verdi | Librettist: Francesco Maria Piave | Iscenesættelse: | Musikalsk ledelse: | Medvirkende: , , , , , , , , og | Orkester: | Scenograf og kostumier: | Koreograf: | Lysdesign: | Produceret af: og Theater Hof

Del med dit netværk