Klassiker gik tabt i Strassbergers opdatering

I Den Jyske Operas opsætning af Bizets operaklassiker “Carmen” kører Thaddeus Strassbergers iscenesættelse forestillingen i en kedelig grøft.

Det er en af de helt store klassikere, Den Jyske Opera tager fat på med Georges Bizets “Carmen” fra 1875. Handlingen udspiller sig traditionelt i Sevilla, hvor tyrefægtere og smuglere hersker over gaderne.

Men i Thaddeus Strassbergers iscenesættelse er handlingen forlagt til en hærget transporthal, og tiden er skruet frem til begyndelsen af dette århundrede. Og det gør absolut intet godt for forestillingen.

For når vi ser opdateringer af gamle klassikere, er det som regel et forsøg på at gøre historien aktuel og nærværende for publikum.

Lidt for meget for dummies

Men historien i “Carmen” er så tidløs, at den ikke behøver en opdatering for at være aktuel. Derudover er en roma-smuglerbandes hovedkvarter ikke mere nærværende for os, end på en plads i Sevilla.

Derudover er Strassbergers tolkning, justeringer og tilføjelser, så jammerligt overfortolkende og overfortællende, at man føler sig umådeligt undervurderet som teatergænger.

Alt det, vi normalt nyder at tænke os til i “Carmen”, bliver fortalt igennem instruktionen af de medvirkende. Ikke mindst den del, der er med til at gøre “Carmen” tidløs, nemlig muligheden for selv at tænke det ind i vores tid.

Rædderligt visuelt design

Det er også Thaddeus Strassberger, der har designet scenografi og kostumer, og det er lige så meget ude af trit med forestillingens styrker, som selve iscenesættelsen.

Store dele af forestillingen foregår i dunkel belysning, og indimellem må en medvirkende stå og holde en lampe, så vi kan se de medvirkende.

Når vi så kan se noget, er kostumerne kedelige, sorte, grå og jordfarvede, og selv José slentrer rundt i en faderlig cardigan. Det er så udramatisk en kostumering over hele linjen, og det står i grufuld kontrast til den spændstighed, som tyrefægterkostumerne ellers kan give.

Scenografien er gennemført og detaljeret designet, og hvis forlægget havde passet til sådan en scenografi, havde det ikke været skudt helt ved siden af. Modellen skulle nok hellere have været gemt i skuffen til en anden god gang.

En skuffende “Carmen”

Skuffelsen kulminerer i den klassiske slutscene, hvor José på tragisk vis myrder sin elskede Carmen i afmagt over, at hun ikke vil have ham, og derefter falder på knæ foran hendes lig. I denne version tæver han hende til plukfisk ude bag en kulisse, så vi kun ser skyggerne af det. Bagefter kommer han ind og falder ulykkeligt på knæ for sig, og straks efter kommer Carmen slentrende over scenen.

Måske er det meningen, den skulle ligne en psykologisk thriller-version. Vi ser også nogle drømmescener, som bestemt heller ikke ligner ophavet fra 1875. Men hvis det er et genrevalg, så er den på ingen måde gennemført.

Det eneste, der ikke skuffer – hvis vi altså ser bort fra Bizets kompositioner og librettoen af Meilhac og Halévy, er Aarhus Symfoniorkesters udmærkede udførsel af musikken og den smukke sang og gestaltning af Carmen af solist Johanne Højlund.

Ellers er Den Jyske Operas “Carmen” en ærgerlig opsætning, der er kørt helt i grøften af én enkelt iscenesætter, scenograf og kostumier, som ingen dramaturg har fået stoppet i tide.

Forestillingen er på danmarksturné indtil den 1. december 2018.

Af: Georges Bizet | Libretto: Henri Meilhac og Ludovic Halévy | Iscenesættelse, scenografi og kostumer: Thaddeus Strassberger | Dirigent: Jérôme Pillement | Medvirkende: Johanne Højlund, Daniel Szeili, Leif Jone Ølberg, Tanja Christine Kuhn, Morten Wang, Lena Haselmann, Silvia Micu, Per Bach Nissen, Jens Bové, Thomas Christian Sigh og Den Jyske Operas Kor | Orkester: Aarhus Symfoniorkester | Produceret af: Den Jyske Opera