En anonym musical om skagensmalerne

På trods af dygtige præstationer og et smukt lysdesign bliver ”Lyset over Skagen” et forglemmeligt portræt af skagensmalerne.

★★★☆☆☆

Der blev skrevet vidt og bredt om musicalen ”Lyset over Skagen”, da den havde premiere i 2007 og spillede sin første danmarksturné; fra ganske grufulde anmeldelser til nyheder om rekordhøjt billetsalg og en efterfølgende konkursbegæring med finanskrisen som begrundelse.

Nu sættes publikumssuccesen op igen – velsagtens med et håb fra det aarhusianske om endnu en storsælgende turné til kistebunden. Det er samme musik, tekst og iscenesættelse, og tilmed et par på rollelisten, selv om skægget er grånet lidt over de seneste 12 års tid.

Nuvel, hvorfor skulle en musical om skagensmalerne ikke også være gangbar i 2019? Der er nemlig tale om en historisk, biografisk musical om de fire kendteste skagensmalere, P.S. Krøyer, Marie Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher. Den bliver krydret med et par sidehistorier om lokalområdet i slutningen af 1800-tallet.

Og så er det bare om at lade sig svøbe ind i nostalgiens lullende vugge – blive betaget af naturalismen og de viltre bohemers liv i det nordligste nordjyske. Til det har komponeret musik, der lyder, som om den var skrevet ud fra en lærebog i grundlæggende musicalkomposition.

Musikken er ekstremt stemningsfuld og særdeles velorkestreret, men den består grundlæggende af kun to melodier: den store arie og den muntre, operetteagtige vise. På den måde kommer musicalen til at lyde godt, men også som en gentagelse af de fleste andre musicals.

Hvad angår teksten – særligt sangteksterne og de sungne replikker – af , så er den både knudret og forloren. De medvirkende er heldigvis for erfarne til at falde over teksterne, når de synges, men vi er langtfra erfarne nok til ikke at falde over dem, når de høres.

Smuk, men forglemmelig

Derfor forholder vi os afmålt begejstrede for musicalens forlæg. Anderledes ser det ud med musicalens udførelse og ikke mindst de medvirkende.

kan bære både stemmen og skuespillet i den fordrukne P.S. Krøyer; er ligeledes velsyngende og ganske humoristisk som den venlige Michael Ancher; og den unge og nyuddannede Søren Torpegaard danser og spiller med skarphed sin fiskersøn med ingeniørambitioner.

Man ville gerne fremhæve de kvindelige roller, men her er karaktererne desværre for anonyme, omend der ikke kan sættes en finger på skuespillernes sang-, danse- eller skuespilpræstationer.

Det samme gælder dét, det hele drejer sig om: lyset over Skagen, som lysdesigner og scenograf har genskabt på scenen. Det er smukt, ja, nærmest naturligt. Men det forgår desværre igen, når projektøren slukkes.


Forfatter: m.fl. | Iscenesættelse: | Komponist: m.fl. | Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , , , , og | Kapelmester: | Koreograf: | Lysdesign og scenografi: Kostumedesign: | Produceret af:

Del dette indlæg