Døden kan også være et tilvalg
I ”Mæt af dage” på Svalegangen spørger dramatiker Thomas Markmann, om det er muligt selv at bestemme, hvornår og hvordan man vil dø.
Karen er ikke ret gammel, hun er ikke terminalpatient, og hun er ikke hæmmet af en uhelbredelig lidelse. Alligevel er hun fast besluttet på at dø. Livet er ikke noget for hende. Ligesom i Christian Lollikes ”Service selvmord” (2006) er det den schweiziske selvmordsklinik Dignitas, der er målet for Karen. Her kan hun få lov at dø ”pænt” og holde sin kæreste i hånden imens.
Men kan man overhovedet få lov selv at bestemme, hvornår man har levet nok?
Artiklen fortsætter. Opret abonnement, eller log ind for at læse videre.
Vælg din prisSom abonnent får du ubegrænset adgang til mortenhede.dk, og du bestemmer selv prisen. Abonnementet fornyes månedligt.
Du kan til enhver tid opsige abonnementet eller ændre dit månedlige beløb. Som abonnent modtager du også en ugentlig oversigt over udgivelser på mortenhede.dk via e-mail. |
Er du allerede abonnent? Log ind her.
Denne artikel omhandler: Albert Stein Ankerstjerne, Anders Kjems, Anna Nøhr Tolstrup, Anna Schulin-Zeuthen, Anton Bast, Jakob Hannibal, Karin Gille, Kirstine Hedrup, Teatret Svalegangen, Thomas Markmann
