Folketeatret tørrer røv i Kai Normann Andersen

Nogle gedigne hovedroller og en fænomenal Kristian Holm Joensen redder en rædderlig fordrejning af “Mød mig på Cassiopeia” fra Folketeatret.

Der er to måder, man kan gå til klassiske værker på; den ene er en respektfuld vildskab, og den anden er en respektløs plathed. I Vase & Fuglsangs og instruktør Kasper Wiltons bearbejdelse af musicalen “Mød mig på Cassiopeia” er det helt klar mere det sidste, end det første, der er tilgangen.

Allermest tydeligt er det, da Zeus har mistet sit lyn, og Asger Reher med et dansende ensemble i farverige togaer som backing group springer ud i en omskrivning af musicalsangen “Greased Lightning” fra “Grease” med ordene “Zeus lightning”.

Foruden et par af de største klassikere som “Musens sang” og “Den allersidste dans”, der er holdt nogenlunde i sin oprindelige form, er det meste øvrige musik fra den originale musical fordrejet i de mærkværdigste arrangementer og omskrivninger.

Det er meget svært at forstå, hvordan Folketeatret kan have fordrejet den musikalske side af “Mød mig på Cassiopeia” i en sådan grad og stadig med rolig hånd tilskrive al musikken til Kai Normann Andersen. Så vidt jeg ved, har Normann Andersen aldrig haft noget med musikken til “Grease” at gøre, og han har vist heller ikke skrevet “Gå ud og gå en tur” som en græsk zorbadans.

Opdateret og gammeldags på samme tid

Man har formodentligt tænkt, at der ikke er nogen, der gider at se “Mød mig på Cassiopeia” længere, så den er nødt til at blive opdateret. Det er for det første meget fejlagtigt, men for det andet har man valgt at opdatere musicalen, så den stadig foregår på et teater i 1950’erne.

Her vil teatrets New York-orienterede direktør (Troels Malling) trække Broadway ind på teatret med dette hersens musical fra Amerika. Herefter følger sange og musik, der er pølset ind i en amerikansk kontekst – så eksempelvis “Løft din hat og sving din stok” ikke længere foregår på en dansk badestrand, men på Manhatten i New York, og Titina er en cowboygirl med boots og det hele.

Og tanken giver mening, men hvorfor overhovedet gøre det? Hvis man absolut vil ‘opdatere’ en klassiker, må formålet være at datere det op til i dag. Som det er gjort i Folketeatrets opsætning, så er “Mød mig på Cassiopeia” blot blevet forældet på en ny måde.

Et gedigent Cassiopeia-cast

Ser vi til gengæld bort fra de fatale valg omkring konceptet og ikke mindst de musikalske valg, så er “Mød mig på Cassiopeia” langt hen ad vejen en velproduceret musical. I rollen som komponisten Berger er Carsten Svendsen fantastisk velsyngende og ganske underholdende med sit fysiske skuespil.

Også Asger Reher og Lone Hertz, der især i deres samspil imponerer på scenen. Disse to har med deres mere end 100 års erfaring tilsammen en evne til at få hele Musikhuset Aarhus’ store sal med omtrent 1500 publikummer til at føles intimt og trygt. De er underholdende og følsomme på samme tid, og de forstår deres publikum.

Endeligt skal Kristian Holm Joensen fremhæves – og det kan måske ikke understreges nok i denne anmeldelse. Når han begiver sig ud i gemmengående komiske roller som denne fumlende regissør, så spiller han virtuost med sin fysik, og han har en vanvittig sans for både komisk timing og jokeopbygning.

Kan nogen andre få sig selv viklet ind i en telefonledning, som han? Kan nogen anden være så klog, så dum og så elskelig på én gang? Selv i en fjollet bifigur får han fortalt historier, der er spændende at følge, men som ikke tager rampelyset fra de øvrige spillere. Det er meget svært at forestille sig en seværdig “Mød mig på Cassiopeia” uden ham på scenen.

Folketeatret spiller “Mød mig på Cassiopeia” på turné i hele landet til den 24. maj 2019.

Tekstforfattere: Fleming Lynge og Børge Müller | Bearbejdelse: Kasper Wilton og Vase & Fuglsang | Musik: Kai Normann Andersen | Iscenesættelse: Kasper Wilton | Medvirkende: Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Karin Nordly-Holst, Christopher Læssø, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen, Kristoffer Sass, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, Rasmus Rothaus Faartoft, Tanja Dræberg og Rikke Lillevang | Kapelmester: Jens Krøyer | Scenografi: Marie í Dali | Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz | Produceret af: Folketeatret