ANMELDELSE: Jakob Svendsen : Næste(n)kærlig, Off The Record

Endnu et standup-show fra , hvor idéen er god, men også en meget stor mundfuld.

★★★☆☆☆

, det veletablerede eventkoncept på Teatret Svalegangen, gæster standup-komiker med sit onemanshow, “Næste(n)kærlig”. For et år siden så vi ham med showet “Kristen i krise“, hvor han udfoldede sit materiale om at være kristen i vores tid. Dengang var show-formen en såkaldt ‘special’, som er et kortere onemanshow, typisk af en times varighed, hvor komikeren sætter sine jokes i centrum i modsætning til det traditionelle onemanshow, hvor der er en dramaturgi eller fortællingsforløb, der driver showet eller forestillingen fremad. I “Kristen i krise” var en af de primære udfordringer, at Jakob Svendsens ‘special’ forsøgte at kamuflere sig som et traditionelt onemanshow, hvilket Svendsen ikke helt kunne levere.

Denne gang er temaet næstekærlighed, og hans performance er blevet suppleret af et koncept, hvor to lamper lyser som advarselslamper eller opmærksomhedsklokker, der skal markere punkter i showet, hvor han enten opfører sig ‘næstekærligt’ eller ‘næsten kærligt’. Det er en grundlæggende god og original idé. har det fysiske tilstedevær på scenen, som gør det interessant for publikum at gå med på den præmis. Vi forstår hurtigt konceptet, og han får også snart etableret temaet ved hjælp af nogle skarpe joke-bidder, kaldet ‘bits’, om at være et godt menneske eller ej. Men herefter er showet præget af svingende kvalitet.

næste(n)kærlig - S.u.U NY cms

Først og fremmest får hans opmærksomhed på det konceptuelle element i showet energien til at forsvinde fra det egentlige comedy-element, som reelt formår at levere bedst på. Hans show bevæger sig stadig i gråzonen imellem ‘onemanshow’ og ‘special’, Han har det, man i gamle dage kaldte ‘funny bones’, og som gør vores oplevelse af ham underholdende overordnet set. Alligevel er han både tøvende og vævende på scenen, og han fremstår voldsomt usikker – også selvom han udtrykte præcist den samme grad af usikkerhed for et år siden. Der er således noget, der tyder på, at det er hans scene-persona, der fremstår usikker, og ikke ham selv som person, der virkelig er usikker. Men den usikkerhed får publikum til at famle sammen med ham, når han lader sig forstyrre og rive med og indimellem kommer ud, hvor han ikke kan bunde.

Omvendt ser vi ham pludselig i nogle ‘bits’, hvor hans jokes er hurtige og rappe, og hvor hans fysik bliver en stor og præcis medspiller på scenen. Han udstråler comedy, når han springer rundt på scenen som eksempelvis en Call of Duty-karakter, og han har publikum helt med på disse tidspunkter af showet. Men pludselig vender vi tilbage til konceptet, og oplevelsen af et egentligt comedy-show går tabt. Ligesom i “Kristen i krise” vil for meget andet end det, han reelt er god til; at performe grundigt gennemarbejdet materiale.

Men hans tilstedeværelse på scenen og hans naturlige tilgang til scenekunst-genren standup er smittende ægte og en særlig fornøjelse hos Svendsen. Han vil utvivlsomt nyde større effekt af sit standup, hvis han sætter overliggeren der, hvor den passer, og ikke der, hvor han ikke selv kan nå.

“Næste(n)kærlig” er på turné i øjeblikket og spiller frem til den 28. marts 2016.


Medvirkende: Præsenteret af:

Del med dit netværk