ANMELDELSE: No Regrets, Teatret Svalegangen

Svalegangens “No Regrets” er toptrimmet Tøfting-fan-teater

Det er en velsmurt teatermaskine, der tøffer afsted på med en noget åndsbollet forestilling om aarhusianske Stig Tøfting.

★★★☆☆☆

I 2005 udkom biografien “No Regrets” om eks-fodboldspilleren, “plæneklipperen”, aarhusianeren og voldsforbryderen Stig Tøfting, der igennem sin professionelle fodboldkarriere indgød frygt hos såvel modstanderholdene som hos holdkammeraterne. Men vistnok til især de aarhusianske fodboldfans' begejstring. Bogen fortæller om mennesket bag de kulørte overskrifter og skandalerne; bag kriser og tragedier; bag den dybfølte kærlighed til børn og hustru og hans ekstreme passion for spillet.

Det er derfor ikke underligt, at teaterinstruktør har set et dramatisk potentiale i bogen, som han med hjælp fra har omsat til et teatermanuskript til i Aarhus. Stig Tøfting har selv fortalt sin historie til sportsjournalisten Lars Steen Pedersen, der er bogens forfatter, og derfor er det også Tøfting-rollen, der er fortælleren i teaterversionen af “No Regrets”.

står også selv for iscenesættelsen, hvor historien udfolder sig nøgent, ærligt og (næsten) uden filter. En til lejligheden skaldet, pumpet og bredvinget spiller Stig, spiller hustruen Betiina rapt og jordnært, mens , og dygtigt deles om de øvrige roller som blandt andre holdkammerater, fodboldtrænere, tyske fans og reportere fra sports- og sladderpressen. Selvfølgelig er herrerne klædt i hvide fodbolduniformer a la AGF, mens Passer optræder i sporty kjoler i rød, blå og hvid.

No Regrets - Teatret Svalegangen
og . Foto: Montgomery

Og i det store hele er “No Regrets” endt som et gedigent stykke teaterhåndværk, hvor især iscenesættelsen og skuespilpræstationerne træder frem. Vi begynder til AGF's julefrokost, hvor historien også senere ender, og her bliver stemningen allerede munter, da de medvirkende uddeler dåseøl til publikum. Skål-ålå-ålå! Siden går det over parodier på diverse fodboldpersonligheder, som især AGF's fanskare blandt publikum genkender på bare et fornavn eller en distinkt stemmeforandring.

Endelig doserer fornemt muskelbundtets følelsesregister, så vi både fatter Tøftings temperamentsfulde – til tider aggressive – gemyt og samtidigt til fulde tror på det stress, som følger med offentlighedens øgede interesse, og ikke mindst sorgen, da han pludseligt mister sit barn. Og Morten Lundgaards iscenesættelse magter at føre os fra kampråb med bølge til en bølge af snøftende næser af indlevelse i den værst tænkelige situation for en forælder.

Når det er sagt, så kommer vi ikke uden om, at “No Regrets” tilsyneladende ukritisk videreformidler Stig Tøftings egen beretning og dermed er med til at forsvare hans voldshandlinger. Den slags forsvarstaler er helt igennem rimelige i en biografi, hvor man selv er afsender. Men når det gengives med et teater som afsender, og tilsyneladende uden at ville sige publikum noget særligt almengyldigt eller væsentligt, bliver det temmelig smagløst.

No Regrets - Teatret Svalegangen
Mathias Hedegård Andersen, , og . Foto: Montgomery

Samtidigt lugter forestillingens koncept langt væk af dét, vi vist for tiden kalder “publikumsudvikling”, hvor man forsøger at lokke nye publikumsgrupper ind på stolerækkerne. Desværre bliver det på bekostning af åndslighed, når forestillingen taler til den laveste fællesnævner med stadionplatter, flade pilsnere og kampråb. Så fladpandet nægter jeg simpelthen at tro, at den gennemsnitlige fodboldfan vil tiltales. Og hvad hvis jeg tager fejl? Skal der så fadbamser og klaphatte i det faste sortiment i foyerbaren, hvis Svalegangen skal forsøge at holde på det nye publikum, de nu har fået hvervet?

Teaterhåndværket er som sagt glimrende i Teatret Svalegangens velsmurte opsætning af “No Regrets”, men det bliver indholdsmæssigt temmelig åndsbollet, fordi handlingen trods sine dramatiske kvaliteter ikke siger os noget i almindelighed, men blot dyrker fænomenet Stig Tøfting. Forestillingen er derfor oplagt til fans, der kan se igennem fingre med forbrydelserne, fordi det jo også er lidt synd for forbryderen. Men den er også spild af tid for os, der helst vil gå ud for at få noget med hjem igen.

Forestillingen spiller i Aarhus til den 14. maj 2022.


Idé: Tekst: og efter bog af Lars Steen Pedersen | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , og | Scenografi: | Lysdesign: | Lyddesign: Toft og | Videodesign: | Produceret af:

Del med dit netværk