Ubehageligt realistisk socialrealisme
”Revolution i kommunen” er en fremragende toer til Henrik Szklanys socialrealistiske drama ”Alle mulige ting til salg” om samfundets tabere.
★★★★★★
Anita er en taber. Hendes familie er tabere. Og hjemmet er et rigtig taberhjem. Sådan var det i Henrik Szklanys fremragende forestilling ”Alle mulige ting til salg”, som havde premiere på Aalborg Teater for lidt mere end et år siden. Og sådan er det stadig i den mindst lige så fremragende ”Revolution i kommunen”.
Nu fokuserer vi ikke så meget på Anitas fibromyalgi og finansielle ulykke eller på hendes voksne søn Lars’ udsigtsløse fremtid. Nu har Lars nemlig fået et barn, og det er ‘kommunen’ ikke tryg ved. Den nyfødte Vincent skal tvangsfjernes – vistnok for barnets skyld.
Det taler lige ind i debatten om tvangsfjernelser. Hvem af os ville ikke til enhver tid prioritere barnets tarv? Men i Henrik Szklanys socialrealistiske drama ser vi den anden side af sagen. Nemlig den kærlige familie, der vil gå igennem ild og vand for at give barnet et godt liv og en tryg opvækst.
Og hvad er en god forælder egentlig? Det spørgsmål stiller vi os selv, da den kommunale socialkonsulent Caroline afslører, at hun hader sine egne tvillinger, som ligger og skriger ude i cykelanhængeren.
Det er altså ikke nødvendigvis samfundets tabere, der er problemet, men måske det samfund, der taber dem. Selv når de forsøger at genrejse sig, sendes de lige direkte hjem igen til kunstlædermøblerne, hvor den sidste rest af selvrespekt og værdighed fordufter imellem e-boks-påmindelserne.
Systemet opfattes som et uretfærdigt formynderi. Som Anita siger, da Caroline har været på det første barselsvisit, så kommer kommunen ikke hjem til sådan nogle som dem, hvis det ikke er for at tage noget fra dem. Og mon ikke det afspejler en sandhed?
Morsom og ubehagelig
Forestillingen er gribende og brutal, men også særdeles morsom. Særligt er replikkerne et kunststykke i sig selv, og de bliver vidunderligt udført af skuespillerne, der uden undtagelse spiller formidabelt.
I forbindelse med denne opsætning bliver forgængeren ”Alle mulige ting til salg” også genopsat, så man har mulighed for at se dem begge.
Et par skuespillere er udskiftet siden sidste år. Og selvom Niels Anders Manley var et højdepunkt i 2019-versionen af ”Alle mulige ting til salg”, så er Jacob Moth-Poulsen en værdig indskiftning i rollen som Lars, der her bliver væsentligt mere udadreagerende. Vi tror på, at selvom alt andet smuldrer imellem hænderne på ham, så er han den rette far til Vincent.
Marie Knudsen Fogh er fortsat i rollen som Anita, som hun spiller skræmmende autentisk. Og Lars Topp Thomsen har bibeholdt de ikke mindst sproglige kvaliteter i sin John, Anitas kæreste, som siger ”undertegnede” i stedet for ”jeg” og omtaler eliten som nogle, der ”kommer anstigende og læser lange aviser”.
Den lesbiske veninde Esther, der nu spilles af Karla Rosendahl Rasmussen, og søsteren Beate, der fortsat spilles af Camilla Gjelstrup, er begge blevet et nøk mere karikerede i denne opsætning. Det klæder i høj grad dynamikken i et univers, der sidste år blev en smule monoton.
Derfor får ”Revolution i kommunen” topkarakter. Det er en væsentlig, aktuel, underholdende og ubehageligt realistisk forestilling.
Begge forestillinger spiller i Aalborg til den 22. december 2020.
Af: Henrik Szklany | Iscenesættelse: Martin Nyborg | Medvirkende: Marie Knudsen Fogh, Lars Topp Thomsen, Jacob Moth-Poulsen, Camilla Gjelstrup, Bolette Nørregaard Bang og Karla Rosendahl Rasmussen | Scenografi: Laura Rasmussen | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Kristian Berg | Produceret af: Aalborg Teater