Flagrende og febrilsk “Romeo & Julie” på Odense Teater

Kongens Have i Odense danner ramme om Odense Teaters musikalske udendørsversion af “Romeo & Julie”, der ikke har meget Shakespeare tilbage.

★★☆☆☆☆

Det har vist ikke været en rigtig teatersæson, hvis vi ikke har set Shakespeares “Romeo & Julie” mindst én gang. I år er det Odense Teater og Aarhus Teater, der begge har fået idéen. Og de har tilfælles, at de begge har indhyllet tragedien og Niels Brunses oversættelse i musik og sange. Men derudover er Odense Teaters “Romeo & Julie” den diametrale modsætning af Aarhus Teaters 6-stjernede ditto tidligere på året.

Hvor vi i Aarhus var smukt pakket ind i Mathias Herslands scenografiske lysdesign, er vi hos Odense Teater overladt til vejrgudernes lunefulde lyssætning. Vi havde nutidig tidsløshed i Aarhus, mens den i Kongens Have i Odense nærmest bliver et fortids-datid med Frederikke Dalums krakelerede romerske trappe og piedestaler som scenografi, samt hendes mafiakostumer a la 1930’ernes Sicilien, hvor våbnet i pistolbæltet under habitjakken blot er udskiftet med en mere shakespearesk dolk.

Jonas Munck Hansens musikalske ledsagelse, der på visse måder gør forestillingen til et syngespil, har forenet både katolsk messesang og Italiensk folkemusik, så stedsreferencerne ikke er til at tage fejl af. Flere af de medvirkende synger også udmærket som solister, og ser vi bort fra et par grimme skæverter i korsangene og den lidt uambitiøse lydteknik, som forestillingen bakkes op med, så er “Romeo & Julie” en glimrende lille musical eller operette til sommeraftenerne.

Desværre synes iscenesættelsen af Martin Lyngbo at vakle imellem genretrækkene, hvor vi savner en instruktør, der tager et valg. Spiller vi farce, folkekomedie, romantik eller drama? Og denne ubeslutsomhed har fæstnet sig i ensemblet, der spiller i øst og i vest.

Anders Gjellerup Koch er patosfyldt som Fader Lorenzo, når han i fortvivlelse hæver hænderne op imod Gud. Mette Marckmann får det vittige og lette frem i rollen som ammen, men der gemmer sig også en tonstung tragedie bag hendes ord. Emil Veber Rasmussen er som Mercutio – og senere som en tjener – helt på bølgelængde med slapsticken, som han smækker skarpt og præcist.

Hvorfor man har valgt at underspille det faktum, at Julie og Romeo er børn, begriber denne anmelder ikke rigtigt. Lea Baastrup Rønne forsøger at få en smule barnlig umiddelbarhed ind i sine reaktioner som Julie, mens hun alligevel prøver at leve op til den gammeljomfru-karakter, som blandt andet hendes kjole peger i retning af. Kristoffer Helmuth får Romeo til at fremstå decideret moden og velovervejet, hvormed det bliver en smule svært at leve sig ind i, at tragedien drives af en dreng i sine følelsers vold.

For alle de medvirkende gælder det, at de hver især kommer med udmærkede bidrag til forestillingen. Når det ser ud, som om de spiller i hver sin retning, så er det instruktionen, der ikke har formået at samle trådene. Og det gør helhedsoplevelsen både flagrende og febrilsk.

Endelig er manuskriptet blevet kogt ned og omrokeret i en ganske voldsom grad. Og især den første halvdel af forestillingen får karakter af et resume, hvor nogle af de fineste og sjoveste af Shakespeares replikker bliver sprunget over eller beskåret. Nogle monologstykker er blevet gjort til sangtekster, så vi får dem uden rigtigt at få poesien med i dem. Og historien hopper rundt i tid og sted, så man efter de 90 minutter, som forestillingen varer, er blevet rundtosset.

Diskussionen om, hvorvidt man kan eller må bearbejde Shakespeare, skal ikke genoplives herfra. For selvfølgelig må man det – uden begrænsninger og fløjlshandsker. Men hvis man tager Shakespeare ud af værket, fordi man har valgt at servere hans dramatik som en portion plukfisk, så må man spørge sig selv, hvorfor man overhovedet sætter Shakespeare op. Det har denne anmelder desværre ikke kunnet finde et svar på i Odense.

“Romeo & Julie” spiller i Kongens Have i Odense til den 15. juni 2022.

Dramatiker: William Shakespeare | Oversættelse: Niels Brunse | Iscenesættelse og bearbejdelse: Martin Lyngbo | Medvirkende: Lea Baastrup Rønne, Kristoffer Helmuth, Natalí Vallespir Sand, Lars Simonsen, Jonas Munck Hansen, Mette Marckmann, Anders Gjellerup Koch, Nadia Jasmin Nielsen, Kristian Rossen og Emil Veber Rasmussen | Scenografi og kostumedesign: Frederikke Dalum | Komponist: Jonas Munck Hansen | Koreografi: Esa Alanne | Lyddesign: Kristian Kühnel | Produceret af: Odense Teater

Del med dit netværk