Endnu en klassikersucces fra Vendsyssel
Den ungdommelige og hæsblæsende kærlighed imellem Romeo og Julie bliver ophøjet til mytologi i Vendsyssel Teaters fremragende opsætning.
★★★★★☆
Da en række kommuner i Nordjylland blev lukket ned i begyndelsen af november, var det en kæp i hjulet på et af årets mest interessante teaterprojekter.
Vendsyssel Teaters ”Romeo og Julie” er en større satsning, der ikke blot indebærer et stort cast af både erfarne og unge, lovende skuespillere, men også nykomponeret musik af Benjamin Koppel og hans jazzede orkester.
Derfor åndede man også lettet op, da Hjørring Kommune sneg sig uden om den nye, omfattende nedlukning, der trådte i kraft få dage før den udskudte premiere. Endelig kunne vendelboernes store teaterhus slå dørene op til Shakespeares eviggyldige kærlighedstragedie.
Mytisk kærlighed
Og den viste sig også at være værd at vente på. Ambitionerne er store i Hjørring, men evnerne rækker næsten lige så vidt. Særligt når det gælder klassikerne, har Vendsyssel Teater et højt niveau – måske endda landets højeste niveau lige for tiden.
Sidste år så vi fremragende opsætninger af både Henrik Ibsens ”Et dukkehjem” og Ludvig Holbergs ”Jeppe på Bjerget”. Og nu viser de med deres ”Romeo og Julie” nogle scenekunstneriske kvaliteter, som end ikke nationalscenen har kunnet mønstre i deres ”Hamlet, Prins af Danmark” dette efterår.
”Romeo og Julie” er en kompleks fortælling. Instruktør Rune David Grue har kastet sit fokus på den ungdommelige – måske flygtige – og hæsblæsende kærlighed. De unge karakterer er i højeste gear, så kontrasten til de noget mere afmålte voksne er udtalt.
Derudover løfter Rune David Grue historien ind i en episk fortælleramme, hvor de forskellige roller står som statuer i det gamle Verona, indtil sangerinden Molly Koppel som syngende fortæller vækker historien til live. Det ophøjer deres kærlighed til et mytisk ideal, som vi andre kun kan håbe på at møde.
Centrale elementer
Forestillingen er sat ind i en smuk scenografi af Mie Riis med romerske antydninger. Men den kommer først til sin ret, når Clement Irbils udtryksfulde lysdesign rammer den. Særligt virkningsfuldt er de mange og lange skygger, som lyset kaster fra de medvirkende, der pludselig får få mennesker til at ligne en hel hob.
Lue Støvelbæk og Luise Kirsten Skov spiller deres titelroller særdeles smukke, følsomme og dramatiske. Samtidigt er de i god balance med komediestilen, når de er på scenen med Simon Kongsted som den muntert fabulerende Mercutio, eller med Lone Rødbroe som den sladrende og stangliderlige amme.
Når forestillingen alligevel ikke trækker den sjette stjerne hjem, er det, fordi visse centrale elementer ikke er kommet helskindet i mål. For det første er forestillingens store scoop Benjamin Koppels musik, men den bliver desværre kun til nogle velkomponerede pauser i forestillingen og ikke en integreret del af fortællingen.
For det andet er det afgørende, når man opsætter Shakespeare, at man tager stilling til sproget. Det går simpelthen ikke, at én som Simon Kongsted brillerer i rytmisk diktion, mens andre klatter jamberne væk. Det går ikke, at én som Lue Støvelbæk gør sproget levende, mens andre taler, som om de terper salmevers. Det er synd for poesien.
Forestillingen spiller i Hjørring til den 12. januar 2021.
Tekst: William Shakespeare | Oversættelse: Niels Brunse | Iscenesættelse: Rune David Grue | Musik: Benjamin Koppel | Medvirkende: Lue Støvelbæk, Luise Kirsten Skov, Hans Holtegaard, Lone Rødbroe, Michael Brostrup, Simon Kongsted, Søren Højen, Sara-Marie Maltha, Jørgen Bing, Mathias Bøgelund, Nicklas Søderberg Lundstrøm og Molly Koppel | Scenografi: Mie Riis Christiansen | Lysdesign: Clement Irbil | Produceret af: Vendsyssel Teater
Del med dit netværk
