Ibsens dukkehjem er stadig aktuelt teater

Henrik Ibsens klassiske drama “Et dukkehjem” fra 1879 er stadig aktuel og nærværende i Kaspar Rostrups iscenesættelse på .

★★★★★☆

Henrik Ibsens klassiske drama ”Et dukkehjem” fra 1879 opsættes på i en spændstig og nuanceret iscenesættelse af den legendariske film- og teaterinstruktør .

I rollerne som Nora og Torvald Helmer ser vi skuespillerne og , som med fjolleri og lethed skaber en stemning i huset, der kan forveksles med kærlighed. Begge spiller de med nerve og intensitet, der især hen imod slutningen bliver, så den runde teatersal i Hjørring dirrer.

Men hvad angår skuespillet, er mesterarbejdet klart at finde i de to biroller Doktor Rank, spillet af , og Nils Krogstad, spillet af .

, som vi for nylig har set i hovedrollen i Ibsens ”Peer Gynt” (Folketeatret, 2018), får i ”Et dukkehjem” også sin birolle til at fremstå fyldig, dyb og kompleks. Vi mærker på Krogstad, hvordan hans ondskab drives af sorg og bitterhed.

Ligeledes er Søren Hauch-Fausbølls trofaste Doktor Rank en birolle med usigeligt meget på hjerte, og Hauch-Fausbøll evner at fortælle historien om ham med fine og næsten usynlige detaljer i sit skuespil. Han er den melankolske klovn – også i huset hos hr. og fru Helmer – og hans samspil med , hvor vi oplever relationen imellem Nora og Rank, tvinger både latter og tårer frem.

Stadig aktuel efter 140 år

Forestillingen er let bearbejdet af , og det virker mest af alt som en nænsom opstramning, og man skal nok være kender for overhovedet at opdage, at vi ikke har med originalen at gøre. I virkeligheden har tekstbearbejdningen kun den effekt, at fortælleformen er mere tidstypisk, og på den måde virker forestillingen knapt så bedaget.

Det samme gør sig gældende i både Kaspar Rostrups iscenesættelse og Stine Martinsens scenografi. Vi føler os hjemme i det, selvom det i virkeligheden er mere klassisk og naturalistisk udført, end vi lægger mærke til.

Desuden bliver tematikker som ægteskabet, familiestrukturer, kønsstereotyper og ligestilling behandlet med en respekt for både 1879 og 2019. For meget har ændret sig, men meget er også stadig, som det altid har været. Ibsen er med andre ord ikke færdig med at påvirke den bevægelse, som han blev en del af i 1800-tallet.

På den måde er det skønt at se og mærke, hvordan en klassiker som ”Et dukkehjem” stadig kan tage pusten fra én. Og havde vi lige i et øjeblik glemt, hvorfor vi stadig taler så meget om Ibsen og alle de andre koryfæer, ja, så kan vi bare se ”Et dukkehjem” og tænke: ”Nå ja, det er derfor”.


Af: Oversættelse: Thomas Bredsdorff | Iscenesættelse og bearbejdelse: Medvirkende: , , , , , m.fl. | Scenografi: | Lyddesign: Lysdesign: Produceret af:

Del dette indlæg