Usædvanligt stærk og sanselig jazz-forestilling med bigbandet Blood Sweat Drum + Bass af komponist Signe Bisgaard.
★★★★★☆
I forbindelse med Folkeuniversitetets årlige begivenhed “Århundredets festival” præsenterer komponisten Signe Bisgaard “Shanghai – The never ending big band experience”, som er en musikalsk rejse ind i Shanghais gader i året 1927 ledsaget af videoprojektioner og oplæsning af historiker Søren Hein. Signe Bisgaard har komponeret jazz-oplevelsen, som spilles af bigbandet Blood Sweat Drum + Bass under ledelse af dirigent og lektor ved Det Jyske Musikkonservatorium Jens Christian Jensen.
Foto: Martin Dam Kristensen
Forestillingen, såfremt man vælger at betragte det som en scenekunstnerisk forestilling frem for en jazzkoncert, er først og fremmest kendetegnet ved en usædvanligt helstøbt sanseoplevelse, som giver associationer til Olafur Eliassons værker på bl.a. ARoS Aarhus Kunstmuseum. Vi ser bigbandet på scenen blive omfavnet af et gennemført, stilrent og originalt videodesign – herunder uddrag fra den interaktive tegneserie “Pigen fra Shanghai”, som forestillingen bygger på. Indimellem stiger røgen op fra en lysinstallation på midten af scenen, hvorfra sanserne for alvor bliver stimuleret. Historiker Søren Hein kommer ind, og med en varm, mørk, østjysk stemme fortæller han om Shanghais gader, nætterne, opiumshulerne og det store skel mellem rig og fattig.
Blood Sweat Drum + Bass er et cirka 20 mands stort bigband, der foruden de klassiske bigband-instrumenter, såsom træ- og messingblæsere, klaver, trommer og bas, også indebærer blandt andet vokal, digitale lyde, synthesizers, bongotrommer og meget mere. Deres samklang er fantastisk, og især de tre percussionister formår at pulsere helt suverænt sammen med hinanden og resten af orkestret, så dirigent Jens Christian Jensen kan trække sig tilbage og lade dem opbygge det ene momentum efter det andet. Kompositionerne af Signe Bisgaard varierer rutineret imellem eksperimentelt og traditionelt jazz – vi oplever både de rytmiske passager i musikalsk harmoni og disharmonien i de kaotiske men dog stilsikre energiudladninger, så opiumshulerne og sultedøden i Shanghais gader kommer helt nært. Musikken gør Søren Heins fortællinger ægte på en helt særlig måde.
Foto: Martin Dam Kristensen
Brudstykkerne af Shanghai i 1927 kunne dog med fordel være organiseret med en højere grad af dramaturgisk forløb, således at fortællingerne gav mening på et overordnet plan. Uden dramaturgi får vi kun musikkens og video-projektionernes effektfulde sanseindtryk i fragmenter, og vi går dermed glip af den potentielle kulmination eller oplevelse af historiefortælling. De enkelte sekvenser eller satser i kompositionerne er på samme måde også varieret i sit udtryksniveau. På visse tidspunkter er udtrykket klart og tydeligt, og på andre tidspunkter får man oplevelsen af, at man lytter uden at forstå. Men måske er det også pointen. For selvom musikken ikke altid har et klart udtryk, så giver det alligevel masser af indtryk og plads til blot at være i lyden.
Der er således tale om et stykke scenekunst, som fylder publikum med indtryk både visuelt, auditivt og åndeligt. Vi kan ikke undgå at lade os rive med af musikken, og produktionens øvrige elementer gør, at vi får oplevelsen af en særlig helhed, som traditionelt teater ikke altid lykkes med at skabe. Det giver god mening for teatret at lade sig inspirere af sådanne typer scenekunst.
Forestillingen “Shanghai – The never ending big band experience” spillede i Musikhuset Aarhus den 11. og 12. marts 2016.
Komponist: Signe Bisgaard | Musik: Blood Sweat Drum + Bass | Dirigent: Jens Christian Jensen | Historiker: Søren Hein | Visuelt design: Laura Rathschau og Ruben Lisboa | Lyddesign: Morten Laursen og Jacob Schjødt Worm
Del med dit netværk
