”SKAM 3” fungerer ikke som teater
Aveny-T fortsætter sin SKAM-serie med den tredje forestilling. Men “SKAM 3” udnytter ikke teatrets muligheder og bliver irriterende at se på.
★★☆☆☆☆
Den norske tv-serie ”Skam” (2015-2017) brød stærkt igennem hos de danske seere i flere forskellige generationer. Serien er for og med unge mennesker, men det ungdommelige vandt også indpas hos voksne og ældre, der kunne genkende deres egen ungdomstids leben og skærmydsler.
For tredje gang dukker serien op på teatret Aveny-T på Frederiksberg, der opsætter en teaterversion per sæson, og nu er turen kommet til ”Skam 3” om kærlighedsforholdet imellem drengene Isak og Even. Sæsonen er skrevet sammen til en forestilling af dramatikeren Line Mørkeby. Men Aveny-T har et problem: Man har glemt, at man laver teater.
For projektet med ”Skam 3” har tilsyneladende ikke været at fortælle den i øvrigt meget smukke og vigtige historie om Isak og Even på en ny måde igennem teatrets virkemidler. Det har nærmere været et forsøg på at komme så tæt på tv-formatet som muligt, så publikum ikke opdager, at de er kommet til at gå i teatret.
Der er én effekt hen imod slutningen af forestillingen, som tager fusen på os. Effekten skal ikke afsløres her, men det er en wow-oplevelse, der giver publikum både store øjne og vind i håret. Det er den eneste gang, vi oplever noget, der ikke bare er en teaterløsning på et tv-greb.
Selvfølgelig er de levende mennesker på scenen også noget, der hører teatret til. Men teatrets styrke er ikke kun, at skuespillerne ikke kan tage en scene om, hvis de laver en fejl, eller at vi kan dufte deres svedige kroppe, når de kommer tæt nok på. Nej, styrken er, at teatret kan skabe et nærvær imellem skuespillerne og publikum.
Det nærvær bliver desværre afbrudt gang på gang – både af de mange føromtalte klipninger imellem scenerne og af skuespillernes konstante løben frem og tilbage på trapperne og gangene rundt om publikum. Hvad det egentlig skal til for, er svært at regne ud. Men det betyder i hvert fald, at vi går glip af enhver form for fordybelse i historien.
Hovedpersonen Isak spilles af Lue Dittmann Støvelbæk, som tidligere har vist særlige evner for at skabe en troværdig karakter på scenen. Det gør han også i høj grad i ”Skam 3”. Og Andreas Dittmers formidling af homo-roomien Eskild er det eneste i forestillingen, der overgår tv-serien. De øvrige karakterer er for uinteressante, hvilket primært skyldes dramatiseringen og iscenesættelsen, der ikke lader os komme tæt på nogen af dem.
Der er masser af gribende øjeblikke i forestillingen – men det kan altså først og fremmest tilskrives tv-seriens originale manuskript af Julie Andem. Derfor kan denne anmelder bedst anbefale publikum at se eller gense tredje sæson af ”Skam” derhjemme i sofaen.
Af: Julie Andem | Dramatisering: Line Mørkeby | Iscenesættelse: Anders Lundorph | Medvirkende: Lue Støvelbæk, Nikolaj Groth, Andreas Dittmer, Nanna Finding Koppel, Fanny Bornedal og Ferdinand Gomez Glad Bak | Scenografi: Jon Stephensen | Produceret af: Aveny-T
Del med dit netværk
