Der er sikker gevinst i “Spilleren” på Betty Nansen Teatret

Betty Nansen Teatrets version af Dostojevskijs ”Spilleren” byder på to timers underholdende teater om kynisme, griskhed og forfængelighed.

★★★★★☆

Penge er ikke alt. Men for de rige liebhavere på casino- og spahotellet Roulettenburg er penge lig med at findes. Det står tilbage som den absolutte overskrift på forestillingen ”Spilleren” på , hvor dramatiker har dramatiseret Fjodor Dostojevskijs roman med samme titel.

Vi møder den fallerede general, der forsøger at spare, hvor han kan, uden at nogen opdager, at han er flad. Når han bliver taget i at bestille et glas postevand, så skejer han ud med cocktails til alle. Imens vokser håbet for, at hans syge tante, Ruslands rigeste kvinde, snart lægger sig til at dø, så han kan arve.

Men ak, tanten liver pludselig op. Nu har hun købt sig en tukan og er taget til Roulettenburg, hvor hun i et vanvidsridt spiller hele sin formue og alle sine ejendomme væk på rouletten. Tilbage står arvingen med en lang næse. Det samme gør hans datters tilkommende mand, som ikke længere ser nogen grund til at gifte sig med hende.

Datteren falder imidlertid for den fattige huslærer, Aleksej, som også er forelsket i hende. Men i et misforstået forsøg på at være værdig til hende styrter han ind på casinoet og satser sin opsparing. Da han vinder, vil hun ikke have ham – det vil til gengæld den smukke Blanche, der nu også har skrottet generalen. Hun lover Aleksej lige præcis to måneders lykkeligt og festligt forhold, indtil hans gevinst er brugt op.

I programmet til ”Spilleren” står der, at dramatikeren og instruktøren har dramatiseret forestillingen “ualmindeligt frit efter Dostojevskij”. Og der er heller ikke meget andet end navne, som denne anmelder genkender fra bogen, omend den heller ikke er helt frisk i erindringen.

Men uanset graden af fortolkningsfrihed, så er det lykkes dem at dyrke bogens temaer på en måde, der passer til tiden og til publikum. Vi storgriner ad både de medvirkendes og manuskriptets kvaliteter, der ligger lunt imellem Molières ”Den gerrige” og forrige års -hit ”Livstidsgæsterne” – også på .

På scenen er et regulært dream team med som det absolutte midtpunkt i rollen som den gale tante kaldet Babusjka, der stirrer stift på den snurrende roullette, mens hun slikker sig grådigt om munden og skærer Dame Edna-agtige grimasser. Hun kommer eksplosivt ind på scenen som en bedstemor med slag i, og vi elsker hende simpelthen fra allerførste sekund.

Derudover er som så mange gange før – blandt andet i øvrigt som titelrollen i ”Den gerrige” på i 2013 – eminent i rollen som generalen, der kombinerer både storhed og fald i én og samme karakter.

Simon Bennebjergs champagnepige Blanche, Kitt Maiken Mortensens indestængte generaldatter Polina og Stine Schrøder Jensens mandede Grillet er alle mindeværdige præstationer. Og som Aleksej, der i bogen er historiens fortæller, bliver også her til den tragiske hovedkarakter, hvilket er smukt formidlet af .

Derfor er ”Spilleren” på absolut anbefalelsesværdig for alle, der tør se sine egne griske, forfængelige og småkyniske sider i øjnene i et par timer.

Forestillingen spiller på Frederiksberg til den 30. oktober 2022.


Efter roman af: Fjodor Dostojevskij | Dramatisering: og | Iscenesættelse: Medvirkende: , , , , , , , og  | Scenografi:  | Lysdesign:  | Lyddesign: Produceret af:

Del med dit netværk