Hjemmesyet forhud og asymmetriske kønslæber
Fisse-GPS og plat grænsepatrulje i Future V‘s “Stav til sex” udgør et oplagt alternativ til skolernes obligatoriske seksualundervisning.
★★★★☆☆
Teater V‘s anden digitale forestilling under afstikkerkonceptet Future V er ungdomsforestillingen “Stav til sex” af Sofie Diemer. Og i modsætning til forgængeren “Safe Space” er den aldeles interessant og fængende – selv for voksne. Men det er ingenlunde det digitale formats fortjeneste. Det andet forsøg på regulær digi-dramatik ligner mere end noget andet en nødvendig zoom-adaption. Er det virkelig skabt sådan?
I dag åbner RE:LOCATIONS – Danmarks første digitale teaterfestival – som udelukkende beskæftiger sig med såkaldt digital first-forestillinger. Og da Pelle Koppel lancerede Future V var det netop dét, at forestillingen er skabt til det digitale medie, der er afgørende. Men det forudsætter vel, at det digitale format tilfører en form for værdi til værket?
I “Stav til sex” sidder skuespillerne ved hver sin computer og i hvert sit hvide, rungende og mødelokaleagtige rum. De to skuespillere, der spiller to venner, interagerer med hinanden, som om de havde en videochat om løst og fast – dog er de også bevidste om de omtrent 100 publikummer, der kigger med, som de også forholder sig til.
Men det har ingen dramaturgisk betydning, at de er på Zoom. I “Safe Space” så vi dog, at det digitale format var en naturlig forlængelse af historien, som netop foregik digitalt. Der havde man ikke kunnet tage computerne og telefonerne ud af historien. I “Stav til sex” er computeren ligegyldig.
Omvendt kan vi acceptere, at disse to venner sidder og sludrer via videochat – det gør mange jo nu, og det skyldes ikke kun corona. Men hvorfor har man så ikke gjort sig umage med at få de to skuespilleres omgivelser til at ligne noget – f.eks. et værelse eller et kontor? Det smarte ved digitale hjælpemidler er vel netop, at vi kan være alle steder, men aldrig ingen steder. Det blev rigtig fint udnyttet i Aarhus Teaters og DDSKS’ afgangsforestilling “Alt er umuligt” sidste år, hvor de medvirkende hjem og Aarhus by blev inddraget som scenografi.
Digi-dramatik, hvis det ikke blot skal være digitale alternativer til teater, skal altså bidrage med noget, som det traditionelle teater ikke kan. Det lykkes i udtalt grad ikke med “Stav til sex”. Mange forestillinger er siden 11. marts sidste år blevet optaget eller omformet til digital streaming. Med dem i tankerne er det temmelig ufatteligt, at denne forestilling skulle være skabt til Zoom. Det passer som fod i handske.
Udliciteret seksualundervisning
Når det er sagt, så er der næsten kun godt tilbage at sige om forestillingen. Seksualundervisning har altid været en torn i øjet på folkeskolen. Og eleverne. Man gider da ikke at tale med sin lærer om sex. Slet ikke når læreren er så gammel, at vedkommende sikkert har glemt, hvad sex er (for unge i dén alder er dem fra 1.g. jo de voksne, og efter gymnasiet er man en olding). Derfor er udliciteret seksualundervisning ikke en tosset idé, og til det formål synes “Stav til sex” særdeles velegnet.
Den er en ABC om sex. Og hvert bogstav kommer på en eller anden måde til at repræsentere forskellige dele af forestillingen. For eksempel vender vi præstationsangst under E for Erektion, mens R bliver til en rap om Røven, og P handler om at tage kondomet På. Selvfølgelig kommer vi også omkring C for Cyklus og O for Onani. Og Kropsidealerne får en tur under K.
I det hele taget kommer forestillingen omkring det meste og er samtidig ikke det mindste berøringsangst omkring emnet. Det er tæt på at føles som et overgreb, da vi får en fisse vist i ultranær.
Heldigvis er den hjemmegjort i håndarbejdslokalet, og med en GPS-stemme som rutevejleder kommer vi trygt hen over venusbjerget, ned imellem de asymmetriske kønslæber og via uvending tilbage til klitorissen. Knapt så velsyet er forhudshalsedisen. Men efter en rask tilbagetrækning får de mandlige tilhørere også sat et par ord på penisstrengen, som man skal passe på ikke bliver for kort.
Sofie Diemer har skrevet en enormt underholdende og uhøjtidelig teaterforestilling om sex, seksualitet, kønsidentitet og krænkelser. Måske er det til tider lige plat nok. Særligt bliver det lidt for overpædagogisk, når grænsepatruljen kommer ind med blå blink og politikasketter og siger, hvad der er okay og ikke okay. Men når det gælder emner som samtykke og billeddeling, så er det vigtigste, at budskaberne når ind i de forvirrede pubertetshjerner. Så kan det godt være, nogle andre skal løbe med Årets Dirch.
Velfungerende som teater
Forestillingen er iscenesat af Pelle Koppel, og ser vi bort fra det lidt blege udtryk, de hvide mødelokaler efterlader, så er den også på dén front ganske vellykket. Vi får en udmærket variation i tempo og intensitet, så vi hele tiden fastholdes til skærmen, og manuskriptet er fint bearbejdet sammen med de to skuespillere.
Hen imod slutningen på forestillingen dukker der en sidefortælling om transkønnethed op. Den er nænsomt blevet plantet under forestillingen, men folder sig ud til sidst og sætter også først dér ord på forholdet imellem vores to hovedpersoner. Noget kunne tyde på, at dramatikeren har ønsket, at denne del skulle have større effekt som slutning. Den bliver plantet nærmest som en bombe i manuskriptet.
Men denne del bliver nedtonet og underspillet, ligesom skuespillerne også helt fysisk taler lavere, så forestillingen ikke pludselig ændrer karakter. At vores ene hovedperson Bertram er født som pige, er nemlig ikke spor interessant for forestillingen, og på vellykket vis kommer det til at blive en lige så oplysende del af seksualundervisningen som resten af forestillingen.
I de to roller er Laura Skjoldborg som Zara og Mikkel Becker Hilgart som Bertram. Kunne man finde et mere passende cast? De er begge temmelig ungdommelige voksne, som teenagere også kan forholde sig til. Samtidig har de begge på hver sin måde noget androgynt (eller nærmere non-binært) over sig, som passer fremragende ind i forestillingen køns- og seksualitetspositive udtryk. Og ikke mindst
Er “Stav til sex” et godt argument for digitalt scenekunst? Nej, desværre. Vi havde nok haft mindst lige så meget glæde af at se den i en teatersal eller et klasselokale. Men ikke desto mindre er “Stav til sex” en ganske velskabt og oplysende forestilling, som i høj grad kan anbefales som alternativ til skolernes seksualundervisning. Den må gerne køres ind med teater.
Forestillingen spiller på Future V (Teater V online) til den 7. maj 2021.
Manuskript: Sofie Diemer | Instruktion: Pelle Koppel | Medvirkende: Laura Skjoldborg og Mikkel Becker Hilgart | Produceret af: Teater V
Del med dit netværk
