"Alt er umuligt" er hverken teater eller film
Afgangsforestillingen "Alt er umuligt" skulle have spillet på scenen, men i stedet er det blevet til et videoværk, der bryder konventioner.
Det ville efterhånden have været mindre deprimerende at leve helt uden teater i coronatiden, end at se teatrenes onlineudbud, der bare minder os om dét, vi går glip af. For selvom "Alt er umuligt" på mange måder er et fremragende videoværk, så gør det ondt at tænke på, at den aldrig møder sit publikum. Dét burde den!
Men ret skal være ret; det er formildende, at de medvirkende spiller forestillingen live foran os.
Artiklen fortsætter. Opret abonnement, eller log ind for at læse videre.
Vælg din prisSom abonnent får du ubegrænset adgang til mortenhede.dk, og du bestemmer selv prisen. Abonnementet fornyes månedligt.
Du kan til enhver tid opsige abonnementet eller ændre dit månedlige beløb. Som abonnent modtager du også en ugentlig oversigt over udgivelser på mortenhede.dk via e-mail. |
Er du allerede abonnent? Log ind her.
Denne artikel omhandler: Aarhus Teater, Anne Laybourn, Clara Josephine Manley, Den Danske Scenekunstskole, Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Mathilde Arcel Fock, Nanna Cecilie Bang, Patrick A. Hansen, Tue Biering
