ANMELDELSE: Storm over Ramasjang, Østre Gasværk Teater

Kendte Ramasjang-værter sælger billetter, og publikum betaler prisen

Det er svært at se de kunstneriske ambitioner hos , der har flere kendte titler end kreative idéer på programmet.

★★★☆☆☆

ser ud til at have givet op. De sidste rester af kunstneriske ambitioner svæver som en lunken prut under kuppelloftet i gasbeholderen, mens gulvet flyder af fladtrådte popcorn.

Det er ingen skam at ville sælge billetter. Slet ikke! Men det kan gøres med mere eller mindre finesse, smag og stil.

Når opsætter Holbergs ”Den vægelsindede”, så sælger billetterne vel næsten sig selv. Men det blev ikke en sovepude for teatret, som satsede hele dynen på en eksperimenterende opsætning, der i sidste ende mislykkedes.

Og den slags satsninger er nødvendige. For lige så satset var det, da samme teater satte Holbergs ”Erasmus Montanus” op, og landets anmeldere såvel som publikum gik i kollektiv ekstase over forestillingens nerve, aktualitet og kunstneriske kvaliteter.

Vi kan næsten ikke komme længere væk fra et kunstnerisk sats på . ”Vild med dans – the musical”, som havde premiere i begyndelsen af året, var et klokkeklart eksempel på, at teatret hellere ville købe sig til sin succes end at skabe den selv.

Nu sætter ”Storm over Ramasjang”, der er skabt i samarbejde med DR, endnu et søm i samme kiste. Ramasjang-værterne sælger billetterne, og publikum betaler prisen.

Vi mangler en skærm

Det eneste, forestillingen mangler, er en tv- eller telefonskærm, vi kan se den igennem. Der er nemlig stor forskel på at lave tv og teater. Pelle Møllers manuskript savner grundlæggende dramatik, og med undtagelse af (alias Motor Mille) optræder de kameravante medvirkende som forvirrede amatører på en scene.

Vi får en liveoplevelse med de kendte Ramasjang-værter, men ikke en teaterforestilling af den kaliber, som dansk børneteater ellers kan præstere – og som med sine økonomiske og tekniske muskler burde efterstræbe.

“Storm over Ramasjang” spiller i København til den 29. november 2020.


Manuskript: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , og | Kapelmester: | Scenografi og kostumedesign: | Koreografi: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af: () i samarbejde med Danmarks Radio

Del med dit netværk