Blixens gæstebud gendigtes som børneteater

Teaterskaberne Bodil Alling og Hans Rønne står bag “Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon” – noget af det bedste i dansk teater lige nu.

★★★★★★

Det var med maven fuld af forventning, da jeg gik til premieren på “Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon” på Teatret Gruppe 38 i Aarhus. Dansk børneteater klarer sig godt, ikke mindst på grund af dette teaters leder, Bodil Alling, som for et lille års tid siden modtog Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse for sit scenekunstneriske virke.

Og netop hun er forfatteren bag denne forestilling, som er en gendigtning af Karen Blixens “Babettes gæstebud”. Iscenesættelsen er af den lige så legendariske teaterskaber Hans Rønne, og produktionen er skabt i et samarbejde mellem Teatret Gruppe 38 (Aarhus), Teater2Tusind (Svendborg), Teatret Møllen (Haderslev) og Carte Blanche (Viborg). Og forventninger viste sig at blive indfriet.

Forestillingen henvender sig til børn fra otteårsalderen, men den er særdeles anbefalelsesværdig for alle mennesker, børn og voksne, der sætter pris på gode og bevægende fortællinger.

På bare 45 minutter bliver hele ”Babettes gæstebud” fortolket i en version, som ærer Blixens forlæg på en måde, der ville gøre den gamle storytellerbaronesse stolt, men som samtidig har sit eget budskab og sin egen berettigelse som teaterforestilling.

Det er bare teater

I ”Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon” er den lille, norske kystlandsby fra ”Babettes gæstebud” bevaret, men persongalleriet er blevet gendigtet og nænsomt beskåret. Til gengæld er lydkulissen, skuespillernes stemmer, Rønnes iscenesættelse og lyrikken i Allings manuskript skabt på en måde, hvor det store gæstebud bliver lige så stemningsfuldt, velsmagende og magisk, som det er det i Blixens bog.

Og forestillingen ved, hvad den evner. De tre skuespillere sidder på en række ved et bord, og ved hjælp af nogle træklodser former de miniaturekulisser igennem forestillingen. Og dér bliver de siddende, taler med blide og rolige stemmer og har afmålte bevægelser. Alligevel har de vores udelte opmærksomhed.

Det er en nærmest arrogant demonstration af egne evner som teaterskabere og historiefortællere. Det havde været provokerende selvsikkert, hvis det ikke samtidig havde været så elskeligt og sympatisk udført. Og altså også en forestilling, der ligesom middagen i gæstebuddet får hjerter til at åbne sig og lade nye perspektiver strømme ind.

Ja, måske fås det ikke meget bedre i dansk teater lige nu. Og det er på trods af, at lamperne ikke blinker, kulisserne ikke består af LED-skærme, og der ikke er nogen, der svinger sig i stålwirer fra loftet. Det her er bare teater – mageløst teater.

Af: Bodil Alling frit efter Karen Blixen | Iscenesættelse: Hans Rønne | Medvirkende: Connie Tronbjerg, Peter Seligmann og Bodil Alling | Scenografi: Sara Topsøe-Jensen | Komponist: Søren Søndberg | Teknik: Søren la Cour | Produceret af: Teatret Møllen, Teater2Tusind, Carte Blanche og Teatret Gruppe 38