ANMELDELSE: Tivoli-garden og H.C. Andersen, Tivoli

Tivoli-garden plus det løse

Tivoli-gardens orkestre spiller ganske udmærket, men man har desværre forvekslet det med teater og spildt skønne scenekunstneres talent.

★★★☆☆☆

Er det en koncert eller en teaterforestilling? Er det sommeroptræden med Tivolis ‘lilliputiske' amatørorkestre – mest til glæde for musikanternes forældre og bedsteforældre? Eller er det en professionel Tivoli-produktion? Man bliver i tvivl.

For mens de musikalske ambitioner er tårnhøje, så er med sit manuskript og sin iscenesættelse, samt Mikkel Becker Hilgarts udmærkerede karakterisering af hovedpersonen, blevet skubbet så langt ud i baggrunden, at forestillingen lige så vel kunne hedde “ plus det løse”.

Konceptet er udarbejdet af . Og det lugter langt væk af, at er troppet op med en liste af musikværker, man har villet spille, og så har man bedt Reynberg om at få det til at handle om noget, der sælger billetter – også i Japan, hvor forestillingen senere skal spille.

Det skulle ikke være første gang i verdenshistorien, man har sat H.C. Andersens navn på en plakat med ønsket om at få udsolgt mere end ønsket om at fortælle gode historier. Men forskellen her er, at og virkelig prøver at skabe en fortælling, mens ynglingerne i musikkorpset, tamburkorpset og fanevagten mest prøver på at holde takten.

Amatørmusikere

Nu skal det ikke forstås sådan, at de musikalske præstationer ikke er imponerende. Tværtimod. består af børn og unge, der mestrer instrumenter på et usædvanligt højt niveau. Der kommer uden tvivl dygtige, professionelle musikere ud af Tivoli-gardens musikskole.

Særligt bemærkelsesværdig er den unge dirigent i Tivoli-gardens Musikkorps, 16-årige Noah Zurak Værum, der har været med i i seks år. Han dirigerer orkestret med stor præcision og overblik, og han har endda overskud til også at sende et signal til skuespilleren indimellem.

Men særligt i store orkestre skal der kun en enkelt mislyd til, at det hele lyder forkert. Det kan ske for selv den bedste, men med unge amatørmusikere sker det naturligt nok oftere. Det skal endelig ikke afholde dem fra at spille. Og slet ikke til en billetpris på kun 25,- kroner. Men det synes fjollet at blande professionelle scenekunstnere ind i projektet.

Giver ikke mening

Manuskriptet bliver et rodet sammensurium af korte replikker, der kommer til at flagre underligt i luften. når kun lige at vælte ind på scenen, se lidt H.C. Andersen-agtigt forundret ud og sige “Hovedstaden!”, og så spiller orkestret igen. Og musikværkerne har kun indimellem relation til fortællingen, men er oftest bare abstraktioner over temaet.

Det mest interessante greb i forestillingen, er en videoprojektion, der sendes op på storskærm bag orkestret. Det er udformet som en eventyrbog, hvor vi ser alt fra billeder af vore dages Nyhavn over træsnittede fiskefigurer til gammeldags papirsklip. Det er scenograf , der har udformet bogen, mens står for videodesignet. Og den bliver en fornøjelse at sidde og kigge på, mens musikken spiller.

Men også her er der kun tale om abstraktioner, og alt i alt står vi tilbage med brudstykker af en forfatters livshistorie og små uddrag af hans største eventyrhits. Det er ikke noget, vi kan stykke sammen til en egentlig meningsgivende fortælling.

Hvis man er vokset op med historien om Andersen og Andersens historier, så vil man kunne genkende og forstå en del. Men hvis man endnu ikke er vokset op, eller hvis man eksempelvis er vokset op i Japan, så vil man formentlig ikke forstå ret meget andet, end at Tivoli-gardens børneorkestre er ret okay til at spille musik.


Koncept: | Tekst og iscenesættelse: Medvirkende: , Tivoli-gardens Musikkorps, Tivoli-gardens Fanevagt og Tivoli-gardens Tambourkorps | Scenografi: | Videodesign: | Lysdesign: Produceret af:

Del dette med dit netværk