Stærk og bevidsthedsudvidende forestilling, der i en opfindsom, komisk og bevægende iscenesættelse fortolker Yahya Hassans digtsamling.
★★★★★☆
Måske er det den politiske diskussion og de personlige reaktioner, der kom i kølvandet på udgivelsen af Yahya Hassans digtsamling, der gør, at vi som publikum sidder som på nåle for at se, hvad teaterfortolkningen af Yahya Hassans digte vil manifestere på scenen. Og måske er det kendskabet til visse sider af den unge mands opvækst, der gør “Yahya Hassans digte” som teaterforestilling til en særdeles rørende oplevelse.
Det er omkring et år siden, jeg gav mig i kast med digtene. Den monotone stemme, som jeg allerede dengang kendte ganske godt fra tv-interviews og videoklip fra diverse digtoplæsninger, messede for mit indre øre, mens jeg læste digtene. Versene bliver uden omskrivning til replikker i forestillingen, og når fire ‘helt almindelige’ skuespillere oplæser, fremsiger, fremfører og udtrykker de selvsamme ord, får digtene et liv, som jeg ikke i min læsning havde kunnet forudse. Yahya Hassans digte egner sig definitivt til teaterscenen!
Forestillingen leger med klichéer og fordomme med en til tider angstprovokerende billedrigdom og en foruroligende genkendelighed. Men er det Yahya Hassan, vi genkender, eller er det hans syn på os eller vores syn på ham, vi spejler os i? Forestillingen gengiver ikke digtene holdningsløst, men den fortolker Yahya Hassans ord varsomt og afbalanceret. Det er ikke meningen, at vi skal forstå mere af at se denne forestilling, men vi skal vide, at der er mere i verden, vi burde forstå – at virkeligheden er kompleks.
Og på samme måde er forestillingen kompleks. Scenografien af Eilev Skinnarmo er vidunderligt hård og kold, mens lysdesign, kostumer, rekvisitter og andre effekter giver en bred vifte af stemningsforstærkende scenebilleder – alt fra en brandvarm ørken til en klaustrofobisk fængselscelle. Brdr. Hellemanns musikalske arrangementer fra rock til arabisk folkemusik, samt Minna Johannessons opfindsomme og sanselige iscenesættelse, giver fabelagtige rammer for de fire skuespillere til at udøve ganske imponerende scenekunst. Som en kulmination af alle disse elementer kan nævnes et særligt øjeblik, hvor skuespiller Andreas Berg Nielsen begiver sig ud i en solosang med en følsom tenorstemme – det var et minut, hvor alt i verden stod stille.
Forestillingen er teknisk velproduceret af Mungo Park Kolding og Aalborg Teater, og den spiller på Teatret Svalegangen til den 13. november 2015.
Tekst: Yahya Hassan | Medvirkende: Jacob Hannibal, Nanna Buhl, Andreas Berg Nielsen og Frank Thiel | Instruktør: Minna Johannesson | Scenografi: Eilev Skinnarmo | Musik: Brdr. Hellemann | Produceret af: Mungo Park Kolding og Aalborg Teater