ANMELDELSE: Zirkus Nemo 2022

Zirkus Nemo byder på verdensartister og vrøvlemonologer

Selvom Bager Jørgen og Smadremanden ikke er i deres es i år, så gør de gæstende cirkusartister dette års uforglemmelig og sexet.

★★★☆☆☆

Ikke én, men to klovne optræder i dette års . I vanligt måbende og mimisk stil slår cirkusdirektøren forestillingen an i åbningsnummeret, der refererer til både månelandingen i 1969 og de forgangne års pandemi. Men fra en nedstyrtet rumraket dukker den anden klovn op. Det er , der med rød hat og næse gæster dette års .

Og han ledsager forestillingen med tristesse, melankoli og jazzet klaverspil. har flere gange haft selskab på scenen, men med bliver det desværre ikke det samme velfungerende parløb, som han tidligere har haft med blandt andre Peter Frödin og Anders Lund Madsen. Til gengæld er også i klovnekostume en udmærket solist, der effent performer med såvel stepdans som visesang.

Derudover har Østergaard igen i år fyldt programmet med dygtigt artisteri i klassisk cirkusstil. Og selvom manegen er lille, så er det ikke småting, vi oplever under teltdugen.

Særligt fremtrædende er de smukke og smidige svenske tvillinger Jenny og Sara Haglund med artistnavnet Duo Vilja, der både som slangemennesker og illusionister går over vores forstand. Og var der ikke allerede varmt i det sommerophedede cirkustelt, så fik Duo Solys med cirkusparret Tatiana og Hector termometeret til tops med deres styrkenummer, der udover naturstridig muskel- og balancekunst også er forestillingens mest sexede indslag, hvilket er helt i varieté-genrens ånd.

Årets store hit er Vladimir Georgievskiy, der under kunstnernavnet Professor Wacko blev verdenskendt i tv-programmet Britain’s Got Talent med sit trampolinshow, hvor han bogstaveligt talt falder pladask til jorden. Selv for denne anmelder, der har set Professor Wacko før, er det et mysterie, at denne mand ikke har slået sig selv halvt ihjel endnu med sine ikke ufarlige stunts, der åbenlyst er udført med mesterlig præcision og komisk timing.

Men uagtet det høje niveau på cirkusnumrene, så er hovednavnet i naturligt nok . Og de halsbrækkende kunster får ikke nær det samme bifald fra publikum, som Østergaard får, når han går ind i manegen som Smadremanden, Målermanden og Bager Jørgen.

I år kommer ingen af disse velkendte og elskede karakterer dog rigtigt til sin ret. I flere af numrene bliver vi paralyseret af endeløse vrøvlemonologer, som synes at være blevet improviseret længere og længere. Nogle gange griner vi faktisk mere af, at monologerne bliver så grotesk lange, end af deres indhold. På samme måde som vi til sidst også begynder at kigge forundret på uret, da der 20 minutter efter forestillingens forventede sluttidspunkt stadig kommer cirkustjenere ind og stiller op til næste nummer.

Men Søren Østergaards velrenommerede er både en klasse og en genre for sig, og selvom det denne gang blev en lang og temmelig træg aften i teltet, så er Nemo-fans ikke gået forgæves. Østergaards cirkus-varieté holder sig snorlige til sit eget koncept, og det høje kunstneriske niveau hos gæsteartisterne er ikke nogen selvfølge.

Forestillingen spiller i Charlottenlund til den 28. august 2022 og herefter i Odense til den 11. september 2022.

Del med dit netværk