Kerteminderevyen er stadig grænseoverskridende, men i år er der balance imellem de umotiverede provokationer og de mere meningsfyldte numre.
Vi skraldgriner og glemmer helt den dårlige smag i munden af en bedaget revy, der sparker til dem i vores samfund, der i forvejen ligger ned.
Et sjovt og velsyngende revyhold og en række originale revytekster vejer op for et noget uaktuelt udtryk og en ærgerlig musikoplevelse.