ANMELDELSE: Kerteminderevyen 2019, Tornøes Hotel

Kerteminderevyen gør grin med folkesjælen

Et sjovt og velsyngende revyhold og en række originale revytekster vejer op for et noget uaktuelt udtryk og en ærgerlig musikoplevelse.

★★★★☆☆

byder os velkommen med en sang om, at det ikke er ondt ment, hvis nogen skulle sidde og blive krænkede over det, der sker på scenen.

Det er der ellers ikke stor risiko for. For selv om 2019 er både underholdende og veludført, så er den også ufarlig og savner aktualitet.

Selv når revynumrene omhandler eksempelvis Britta Nielsen, pandadiplomatiet og andre emner fra det forgangne år, så er de fortalt på en måde, som vi lige så vel kunne have set for 10 år siden.

En tendens i tiden

Det er ikke en revy, der vil sætte nogen – hverken politikere, kendte eller borgere i Kerteminde – på kogepladen. Til gengæld gør den kærligt grin med vores folkesjæl.

Når giver den som Christiania-hippien Vega, der har overtaget den populære pølsevogn og gjort den til en ”veganervugge”, så genkender vi en tendens i tiden.

Og når hun sammen med synger sangen om at modtage ”dick pics” fra mænd, eller når hele holdet lovpriser kaffen som dansk kultur, så genkender vi en tendens i tiden.

Det samme gælder den krænkelseskultur, der er temaet i revyen. Det er ikke nødvendigvis noget, der kendetegner 2019, men måske nærmere det seneste årti.

Skingre toner

Foruden Støvelbæk og Kjærulff består dette års revyhold af og . På scenen er de alle fire ganske velfungerende som komikere og som sangere. I hvert fald hver for sig.

For når de alle synger sammen, så bliver klangen for skinger, stemmerne for ens, og lydteknikken for svag. Det bliver indimellem ganske ubehageligt at sidde i nærheden af en højttaler.

Og sammen med Peter Boms enmands-suppe-steg-og-is-orkester er den musikalske oplevelse en skændsel for de fine vokalpræstationer, der ellers findes hos især Kjærulff og Gattrup.

En anderledes revy

Til gengæld er der en knaldgod humor på holdet. Særligt imponerer som tekstforfatter med den ene originale og morsomme tekst efter den anden igennem revyen.

Ingen af de fire medvirkende spiller revy på den klassiske måde: Der bliver inddraget spillestile og virkemidler fra standup, farce, absurd teater og den klassiske crazy-comedy. Det giver en revy, der skiller sig ud.

I forhold til sin genre fejler 2019 ved tidsmæssigt at være for flydende og ved at være for blød i betrækket. Men omvendt lykkes den især i anden akt ved at give anledning til kluklatter på stribe.

Martin Miehe-Renards rutinerede iscenesættelse og revyholdet med spilopper på toppen gør revyoplevelsen både god og sjov. Og den gode stemning er intakt, når vi går derfra.


Tekster af: , , , , , Søren Vandkær, , , m.fl. | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , og | Musik: Produceret af:

Del med dit netværk