ANMELDELSE: Riget, Det Kgl. Teater

Gensyn med “Riget” i Skuespilhuset

Porten til “Riget” har åbnet sig påny på Det Kgl. Teater. Her er en herlig i rollen som fru Drusse og en fabelagtig i rollen som den svenske overlæge Helmer.

5 ud af 6 stjerner

Lars von Triers tv-serie “Riget” som teaterforestilling? Uhyggen, stemningen, Rigshospitalets kældre, elevatorskakterne og ikke mindst spøgelserne… For slet ikke at tale om de helt særlige elementer, der efterhånden har fået kult-status: prologen om blegemændende, von Triers epiloger og de to opvaskere, der kommenterer på Rigets tilstand. Nej, det kan man da ikke lave på et teater!?

Riget - Det Kgl. Teater

Foto: Emilia Therese

har man forsøgt det. Hele første sæson af “Riget” sættes op i en teaterversion på lidt over tre timer. Her får vi et gensyn med fru Drusse, overlæge Helmer og reservelæge Krogshøj, og hele historien ruller sig ud igen.

Hvad skal vi med en teaterversion?

Ligesom i tv-serien indledes forestillingen med en prolog om ‘porten til Riget'. Herefter er forestillingen inddelt i fire episoder – to før pausen og to efter pausen. Disse fire episoder er indledt med en titel, der svarer til de fire episoder i tv-seriens første sæson.

Det er altså tydeligt, at der ikke er tale om en gendigtning eller videreudvikling af universet fra tv-serien, men om en decideret ‘teaterversionering' af “Riget”. Og remedieringerne – hvor en fortælling fra ét medie overføres til et andet medie – er ikke nogen ny opfindelse. “Løvernes konge”, som i parentes bemærket er en gendigtning af Shakespeares “Hamlet”, er siden Disneys filmudgivelse blevet remedieret til en musical. Også Lars von Triers film “Dogville” er omskabt til teater.

Riget - Det Kgl. Teater

Foto: Emilia Therese

Men hvad er formålet med en teaterversion af “Riget” på ? Det er klart, at et projekt som “Riget” – og det samme gælder “Den kroniske uskyld”, der havde premiere på samme scene en uge senere – har sikret et vist billetsalg i kraft af sin titel. Og måske formår teatret dermed at få et nyt publikum ind i teatret, og det er da også et udmærket formål, hvis de altså dermed lærer teatret at kende på en ordentlig måde.

Et andet formål med “Riget” på må være at vise, at teatret som medie ikke behøver at stå tilbage for film- og tv-mediet i forhold til stemningsskabende effekter. For selvfølgelig er “Riget” lavet om for at kunne passe ind i teatrets format. Og teaterblod og sminke, lys og videoprojektioner, scenografi og andre virkemidler gør os mindst lige så skræmte, underholdte og spændte, som tv-serien gjorde i 1994.

Og netop det, at manuskriptet på teaterversionen næsten er en kopi af tv-serien, gør, at vi, der kender serien i forvejen, kan forholde os til teatret som medie. Vi behøver ikke at sammenligne indholdet i historien, dramaturgien og von Triers mildest talt underlige univers. Vi kan sammenligne vores oplevelse af “Riget” i det ene og det andet format. Formodentligt vil de fleste publikummer – ligesom denne anmelder – opleve teaterversionen mindst lige så stemningsskabende som tv-versionen.

Fungerer “Riget” som teater?

Ser vi bort fra tv-serien, men udelukkende vurderer den som teater, er der ingen tvivl om, at “Riget” er en velproduceret, underholdende og gysende teaterforestilling. Den har anstrøg af farce, men også dramatisk spænding. Den er scenografisk varieret, men holder en fuldstændig stilren æstetik.

De medvirkende har klare retninger i deres spil, og skuespillerne er en dynamisk sammensat gruppe. Der bruges farce-greb i alle afskygninger, og det får al den plads, som det kan bære. Ikke mindst i rollen som Sigrid Drusse og i rollen som Stig Helmer er hylende morsomme og spiller fysisk med overskud og præcision.

Riget - Det Kgl. Teater
Foto: Emilia Therese

Iscenesættelsen af er ligeledes spændende og varieret. Naturligvis skal iscenesættelsen også ses i forhold til tv-serien, men det kan mærkes, at Fabers projekt først og fremmest har været at skabe en velfungerende teaterforestilling. Der justeres, skrues op og ned, men det sker med respekt for tv-serien og dens seere.

“Riget” er altså en forestilling, der med teatereffekter og skuespilteknisk kunnen beviser, at teatret ikke er tv-mediet underlegent. Den giver samtidig plads til nostalgi for de, der fik “Riget” ridset i hjertet i 1994, men også spænding og underholdning til nye seere.

Forestillingen spiller i Skuespilhuset ind til den 8. juni 2018. Så vær vel beredt på at tage det gode med det onde.


Manuskript: og Iscenesættelse og bearbejdelse: Medvirkende: , , , , , , , , , m.fl. | Scenografi og kostumer: Lysdesign: Videodesign: Lyddesign: Produceret af:

Del med dit netværk

Støt mortenhede.dk

Hvis du sætter pris på mine anmeldelser og gerne vil støtte mit arbejde, så kan du overføre en donation via MobilePay. På forhånd tak for dit bidrag! ♡

Klik på knappen herover, eller indtast koden direkte i MobilePay-appen:
9610GW