Teater Rio Rose prædiker politisk korrekthed, og deres holdning er utvetydigt og klart i spyttet. Desværre er også opsætningen unuanceret og banal.
★★★☆☆☆
Verdensrum er en vandreforestilling, hvor vi bliver ført igennem ni forskellige rum, der alle indeholder den danske multikultur. På sin vis i hvert fald. Flere af rummene var aldeles strålende. For eksempel gjorde den skønne Anette Katzmann et fantastisk billede af en frustreret supermarkedkunde, som er vidne til grov racisme, hvilket handlingslammer hende.
Og forestillingens start, hvor stereotyper kommer ind som i et modeshow, hvor de til offentlig skue har sine særheder og tilbøjeligheder. Et klart blik ind i en mangfoldighed, som tydeligvis skulle afspejle det danske gadebillede. Dog var det nærmere et centraleuropæisk gadebillede, men ikke desto mindre er billedet klart.
Humoren får også en væsentlig plads i opsætningen, som for eksempel i en scene, hvor en kvinde – også spillet af Anette Katzmann – forsøger at få en plads i en meget eksklusiv gruppe. Desværre er de ti grundlæggende regler for at være med alligevel så avancerede, at ansøgeren allerede ved femte regel må give op og lade sig smide ud af fællesskabet. Tydeligt billede, klart i spyttet og holdningen er 100 % politisk korrekt. Opfindsomt, originalt og morsomt, men også banalt og letkøbt.
Og billedet med en bugtaler, hvor dukken siger alt det, der er politisk ukorrekt, er et klart og virkningsfuldt billede. Men vi skal ikke være særligt opfindsomme som publikum for at regne den ud. Hvem siger sandheden? Dukken eller bugtaleren? Og hvem af dem kan man stole på? Masken eller mennesket? Til gengæld var dette rum det eneste af de ni rum, hvor vi andre, der ikke går i sundhedssandaler og med en Fair Trade-mulepose, ikke behøver at have helt så dårlig samvittighed over at have blå øjne.
Store grundlæggende kvaliteter
Overordnet set er forestillingen Verdensrum en rigtig god oplevelse. Det er en oplagt mulighed for at se anderledes teater, uden at det bliver uforståeligt og prætentiøst. Det er en smuk tur i et univers, hvor folkene bag tydeligvis har gjort sig umage. En god helhedsoplevelse.
Skuespillerne rammer hovedet på sømmet i deres fremstilling af stereotyperne. Og Sandra Yi Sencindiver har en smuk og bevægende stemme, som bruges fornuftigt og i et passende omfang i forestilling. Koreografisk set var også slutnummeret – det niende rum – en flot finale!
Alle rum har sit eget udtryk, hvilket gør turen rundt i huset til en lille oplevelsesrejse. Teater Rio Rose har gjort et mægtigt stykke arbejde for oplevelsens skyld. Men enkelte rum kunne være udeladt. Hvorfor skulle en forestilling som Verdensrum ikke kunne bestå af fem gode rum frem for ni af vekslende kvalitet?
Forestillingen blev første gang produceret i 2011 af Teater Rio Rose og spiller på Granhøj Dans i Aarhus ind til den 20. april 2013.