ANMELDELSE: Fiskerne, Teater Nordkraft

Hvad vil Teater Nordkraft med sin opsætning af ”Fiskerne”?

har oversat, men ikke omsat Hans Kirks roman ”Fiskerne” til teater, og vi spørger os selv, hvad vi skal med den på scenen.

★★★☆☆☆

Hans Kirks romanklassiker ”Fiskerne” fra 1928, der i 1977 blev dramatiseret i en tv-serie på DR, er blevet genoplivet af i Aalborg.

Flere gode, lokale historier med oprindelse i litteraturen har med succes fundet vej til den lille, men slagkraftige scene i det gamle kræftværk ved havnen. Ikke mindst stod Minna Johannesson, der siden er blevet chef på , bag en særdeles vellykket bearbejdelse og iscenesættelse af ungdomsromanen ”Dig og mig ved daggry” af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved.

Denne gang har Johannesson overladt både dramatiserings- og instruktionsopgaven til andre. Det kendetegner vel en chef at uddelegere. Men hverken instruktør eller forfatter , der står bag dramatiseringen, formår her at få historien foldet ud eller skåret ind. Og én af delene har vi altså brug for.

På overfladen giver forestillingen ellers et rigtig godt indtryk. Det skyldes blandt andet de medvirkende skuespilleres gestaltning af karaktererne, der rummer både indremissionske vestjyder og de mere moderate borgere i limfjordslandet.

Særligt skifter gnidningsløst imellem den letlevende Katrine med sølvkors om halsen og bare ben under skørtet og den tilknappede, gudfrygtige mor Thea, der giver sig selv lussinger, hver gang hun tænker en syndig tanke. Og på samme måde får en spændende, karaktermæssig dybde i både den grundtvigianske præst og ungkarlen Anton, der knuger sig til troen midt i livets fristelser.

Fiskerne - Teater Nordkraft
og . Foto: Martin Høyer Poulsen

Sådan kan vi se skuespilmæssige kvaliteter hos alle de medvirkende, der også tæller , og . På hver sin måde bidrager de alle med både humor, vildskab og smerte i fortællingen, og deres sceniske nærvær løfter oplevelsen gevaldigt.

Men skuespillet og forestillingen savner retning. Det bliver mestendels kun overfladiske karakterer, hvor vi altså savner nogle underliggende historier. Vi ser det kortvarigt, da som sognepræst må erkende, at han har tabt kampen imod de indremissionske tilflyttere. Her ser vi en skuespiller, der fortæller mere, end replikkerne siger. Og den slags personinstruktioner ville vi gerne se mere til.

Det er ikke evnerne hos skuespillerne, der mangler, men nogle grundlæggende valg i dramatiseringen og iscenesættelsen. Hvis vi kender bogen, kan vi tolke på Hans Kirks historie – men hvad vil opnå med at bringe bogen ind på scenen? Det får vi ikke svar på.

Manuskriptet oversætter bogen til scenen, men den udfordrer ikke forlægget og får ikke liv i de noget kunstige replikker. Og iscenesættelsen svæver imellem et nærmest naturalistisk formsprog og nogle sjove, moderne greb, der synes at flagre uden for forestillingens koncept.

Grundlæggende ser vi en smuk og velproduceret forestilling, der er tro mod forlægget og tiden – ikke mindst i kraft af David Gehrts stærkt patinerede scenografi. Men vi bliver kun grebet momentvist af forestillingen, og Hans Kirks historie bliver vi hverken mere eller mindre kloge på.

“Fiskerne” spiller i Aalborg til den 22. oktober 2021.


Efter roman af: Hans Kirk | Dramatisering: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , og | Scenografi: | Lysdesign: | Lyddesign: Produceret af:

Del med dit netværk

Støt mortenhede.dk

Hvis du sætter pris på mine anmeldelser og gerne vil støtte mit arbejde, så kan du overføre en donation via MobilePay. På forhånd tak for dit bidrag! ♡

Klik på knappen herover, eller indtast koden direkte i MobilePay-appen:
9610GW