Standup-revyen er et velfungerende hybridformat
Standup-revyen ”Pladderhumorister” undlader heldigvis at spille skuespil, men imponerer med velvalgte ord og en afbalanceret kritik.
★★★★☆☆
Det er femte år i træk, at pladderhumoristerne Flemming Jensen, Sebastian Dorset, Omar Marzouk og Michael Schøt laver hybridformatet standup-revy.
Jubilæet fejrer de selv – fordi ingen andre vil fejre det – ved at sætte fyrværkeri i en lagkage. Da fontænen langt om længe er brændt ud, mens de har stået og betragtet flammen i stilhed, punkterer de situationen ved at gå ud igen uden at sige et ord.
Det er ét af de mere traditionelle revynumre i revyen, som også består af en klassisk revyvise og satiresketcher. Men det særlige ved denne revy er, at der også drypvist kommer solooptrædener med regulær standup.
Og som format fungerer det udmærket. Især fordi revygenren i forvejen kan indeholde lidt af hvert. Men det fungerer bedst, når komikerne kredser om det politiske og samfundsmæssige, mens jokes om koner og børn rammer underligt uden for skiven.
Spiller ikke skuespil
Men der er ingen tvivl om, at standuppen bidrager med noget, som de øvrige revyer indimellem mangler. Det gælder især teksterne, der i andre revyer ofte får en for svag pointe i slutningen eller måske endda er af så tvivlsom kvalitet, at grinene skal trækkes hjem med sjove kostumer og skæve grimasser.
Det er ikke tilfældet her, for der er ingen kostumer. Og de tre standupkomikere har heldigvis selvindsigt nok til at afholde sig fra at spille skuespil. I hvert fald højst med en selvironisk distance.
Flemming Jensen, der skiller sig ud som den eneste egentlige revyforfatter, skuespiller og humorist i kvartetten, lader frydeligt ordene og dialekterne flyde. Hans sproglige ekvilibrisme imponerer igen og igen, når han får det rene volapyk til at give mening i både hele, halve og kvarte sætninger.
Og han kan også formulere sig kort og præcist. Som da han som en kommentar til den tiltagende modstand over for indvandring tager bladet fra munden og siger:
“Der er for mange udlændinge … i verden. Men det er jo dér, der er bedst plads til os.”
Mere afbalanceret i år
Sidste år kritiserede denne anmelder ”Pladderhumorister” for at have en knaldrød slagside. Det var kort tid efter valget, hvor regeringsmagten skiftede fra Venstre til Socialdemokratiet.
Alligevel var en stor del af revyen i haserne på Lars Løkke Rasmussen. Og selv om der var nok at grine ad, så var det imod princippet om, at satire sparker opad. Det blev som en hetz mod valgets tabere.
I år er det mere afbalanceret, hvad angår partifarven. Særligt får kulturminister Joy Mogensen og Socialdemokratiets kulturpolitiske standpunkt nogle herlige huskekager. Det klæder revyen gevaldigt at gå efter magten og ikke kun de nemme pointer.
Spiller på Café Liva i København til den 16. oktober 2020.
Af og med: Flemming Jensen, Sebastian Dorset, Michael Schøt og Omar Marzouk | Iscenesættelse: Lars Knutzon | Musik: Lars Fjeldmose og Lars Knutzon m.fl. | Lyd- og lysdesign: Nils Krøyer | Produceret af: Café Liva