Fra lægestudiet til østfronten
Med “Det ensomme hjerte” brillerer Teatret Møllen igen med episk historiefortælling, men denne gang er resultatet blevet for uklart.
★★★★☆☆
Vi begynder dér, hvor den 24-årige, tyske læge Hans Horn – i de første dage efter Anden Verdenskrig – står ved muren med et geværløb rettet imod sig. Han er på vej hjem til sin kone og datter, men bilen bliver standset i Tjekkiet.
”Det ensomme hjerte” er baseret på Tom Buk-Swientys bog af samme titel, der igen er baseret på Hans Horns egne erindringer fra tiden før, under og efter krigen. 5.000 siders beretninger, som han ved sin død i Padborg i 1989 havde efterladt til sin familie.
Hvorvidt forestillingens skildringer er sande, skal vi ikke gruble for meget over. Men der er heller ikke tale om et dokumentarisk portræt af Hans Horn. Der er tale om en skildring af en lang række tyske skæbner i det nazificerede rige under Adolf Hitlers ledelse.
Episke fortællegreb
“Der er en mand,” siger de medvirkende på Teatret Møllen i Haderslev. På den måde maler de billedet af et menneske, der var feltlæge ved østfronten. Et billede af en ung mand, der havde spillet cello, siden han var barn, men nu stod og savede lemlæstede arme og ben af soldaterne.
Og det er netop Teatret Møllens styrke, som de har dyrket igennem årtier: At fortælle historier. Her skal vi ikke forsvinde ind i et farverigt univers, hvor vi glemmer virkeligheden omkring os. Her skal vi modtage en fortælling.
Kunsten er at fortælle historien, så vi selv kan skabe sanseoplevelserne af den. Og det kan vi. Stanken af metal og lyden af de raslende geværer sidder stadig i os, da vi forlader teatret. De tre musikere hjælper os på vej, så vi ikke behøver at høre bomberne falde. Dem hører vi alligevel.
Overmandet af bogen
Teatret Møllen gør altså dét, de er bedst til, og med Rasmus Ask som iscenesætter og Brian Wind-Hansen som dramatiker får forestillingen sit særlige Møllen-udtryk.
Desværre kæmper de noget med at få bundet scenerne sammen, når de springer i tid fra Hans Horns barndom og frem til tiden ved fronten, samt ind og ud ad den sideløbende kærlighedshistorie imellem ham og hans kone Grelein. Her synes dramatiseringen at være blevet overmandet af bogens cirka 500 sider.
Det samme gælder den temmelig inkonsekvente karakterisering af Horn. Kan han lide at spille cello, eller tvang hans forældre ham til det? Var han nazist i hjertet, eller var han det ikke? Det virker ikke som nuanceringer eller åbne spørgsmål, der skal sætte vores egne refleksioner i gang, men nærmere som antydninger, der ikke følges til dørs.
Vi ser ikke et Teatret Møllen i topform denne gang. Men trods visse uklarheder vækker ”Det ensomme hjerte” med velvalgte greb og en rutineret besætning både tunge og lette følelser hos os.
Forestillingen spiller i Haderslev samt på turné til den 11. december 2020.
Efter roman af: Tom Buk-Swienty | Dramatisering: Brian Wind-Hansen | Iscenesættelse: Rasmus Ask | Medvirkende: Ole Sørensen, Thomas Clausen Rønne, Ane Helene Hovby, Anna Sakham Jalving, Silke Kirstine Ekman Kidholm og Martha Marie Petri | Komponist og kapelmester: Mette Dahl Kristensen | Lysdesign: Stine Fumz | Produceret af: Teatret Møllen
Del med dit netværk
