Sven og Sven imellem på Randers Teater
Den biografiske forestilling ”Sven fra Randers” på Randers Teater skildrer spændingsfeltet imellem mennesket og kunstneren Sven Dalsgaard.
★★★★★☆
Vi træder ind i et helt hvidt, sterilt rum med hospitalssenge og lignende effekter. Over døren står ”Randers Centralsygehus 1999”. Årstallet markerer det tidspunkt, hvor kunstneren og bysbarnet Sven Dalsgaard dør som 84-årig. Vi møder ham på sygelejet i skikkelse af skuespiller Klaus T. Søndergaard.
Hans ansigt er blegt og udmagret, og han hoster fælt imellem smøgerne. Omkring ham står Randers Teater Kor og synger rytmisk ”duh”, så det lyder som pulslyden fra en hjertemåler. De er klædt i sygeplejertøj med hvidmalede ansigter og blå øjne, og det samme er kapelmester Jens Hellemann, der står på den anden side af sengen og dirigerer koret.
På den måde slås forestillingens udtryk an. Der er langtfra tale om naturalistisk teater, men nærmere om en modernistisk, symbolistisk stil. Et tydeligt eksempel er en scene, hvor randrusianere går rundt og diskuterer Sven Dalsgaards kunst med sætninger som ”hvorfor kan han ikke male noget, der ligner?”, og deres kassetænkning bliver gjort konkret ved at gøre deres hoveder firkantede.
Den samme æstetik kender vi fra en række teaterkoncerter igennem de seneste årtier, hvor det visuelle udtryk er mere stemningsskabende end historiefortællende. Men i ”Sven fra Randers” bliver det modernistiske udtryk også en forlængelse af Sven Dalsgaards kunstværker, der bevæger sig i det samme stilmæssige univers.
Også musikalsk læner Jens Hellemann sig op ad et lydunivers, som vi også kender fra nogle af de store teaterkoncerter, som han sammen med sin bror har stået bag musikken til. Dermed skaber musikken, Ted Pierces scenografi og Moqi Simon Trolins iscenesættelse tilsammen et helstøbt og gennemført teaterværk.
Kunstner og menneske
Kort efter mødet med Sven Dalsgaard, dukker skuespiller Holger Østergaard op fra en anden sygeseng i baggrunden. Han er klædt i jakkesæt, og selvom han ligner den døende Dalsgaard i ansigtet, så springer han ud af sengen i fuld vigør.
Det viser sig, at de to skuespillere repræsenterer to sider af Sven Dalsgaard. Vi ser livet passere revy – fra fødsel til død – hvor de følges som tvillinger: Klaus T. Søndergaard som det følsomme menneske, der drømmer om kærligheden, og Holger Østergaard som den energiske kunstner, der drømmer om evigheden. De skildrer således spændingsfeltet imellem mennesket og kunsten.
Og netop denne dobbelthed har dramatiker Jesper Bræstrup Karlsen med stor succes og fingerspidsfornemmelse fået skildret i manuskriptet. Der er både poesi, dramatik og spænding. Og Bræstrup Karlsen giver samtidig god plads til både det biografiske og det lokale, ligesom vi har set ham gøre det tidligere i eksempelvis ”Det tabte land” på Vendsyssel Teater og ”Besat” på Bornholms Teater.
Klaus T. Søndergaards og Holger Østergaards dynamiske og komplementære samspil om karakteren Sven Dalsgaard er fremragende. De tre øvrige medvirkende, der spiller flere biroller, bidrager desuden med masser af humor og energi. Særligt lægger vi mærke til Jesper Riefensthals overrumplende komik og knivskarpe timing, der trækker de fleste af grinene hjem.
“Sven fra Randers” spiller på Randers Teater til den 11. september 2021.
Dramatiker: Jesper Bræstrup Karlsen | Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin | Medvirkende: Klaus T. Søndergaard, Holger Østergaard, Lisbeth Knopper, Christina Elisabeth Mørkøre, Jesper Riefensthal og Randers Teater Kor | Scenografi, kostumedesign, videodesign og lysdesign: Ted Pierce | Komponist og musiker: Jens Hellemann | Lyddesign: Lars Gaarde | Korleder: Kari Steen | Produceret af: Randers Teater
Del med dit netværk
