Danserne vader rundt i ”The Danish Girl” om Lili Elbe

Performanceforestillingen ”The Danish Girl” er baseret på historien om danske Einar Wegener, der i 1931 skiftede køn og blev til Lili Elbe.

★★★☆☆☆

Da jeg var teenager, så jeg en mand i dametøj. Det var sjældent på min hjemegn. Vi havde hørt om, at nogle mænd gjorde dén slags. Vi forstod ikke rigtig, hvad formålet var. Var det for sjov? Var det noget seksuelt? Vi fnisede lidt over det, men vi omtalte ham ikke med hån eller foragt. Vi undrede os, men vi respekterede hans privatliv. Men ikke på noget tidspunkt tænkte vi over, at han måske slet ikke var en mand.

Vores verden bliver heldigvis større og større for hvert nytår, og langsomt begynder vi også at rumme dem, der stikker ud fra mængden. For transpersoner var 1931 en milepæl. Det var det år, hvor Einar Wegener fra Vejle blev til Lili Elbe, da hun som den første i verden fik foretaget en kønsskifteoperation.

Og det er netop historien om Lili Elbe, som Holstebro Dansekompagni har taget op med forestillingen ”The Danish Girl”. Rollen som Lili bliver gestaltet af Bjørk-Mynte Paulse, der med sin “levede erfaring” som transkvinde, som det hedder i programteksten, giver rollen en ekstra dimension. Desuden medvirker Elena Nielsen i rollen som Gerda Wegener, der var gift med Lili Elbe, samt yderligere fire dansere fra Holstebro Dansekompagni.

Det er koreografen Tim Rushton, der har koreograferet og iscenesat forestillingen, som med en kombination af moderne dans, fysisk skuespil, scenografi og lydkunst er blevet til en kraftfuld performance om at bryde ud af sin krop og blive til den, man i virkeligeligheden er.

Kun delvist dansebaseret

Særligt Christian Tronhjems lyddesign, der består af klassisk musik, radioskrat, talebidder samt knirkende, knasende og knækkende reallyde, får fornemt skildret både Lili Elbes forvandling og hendes konfliktfyldte sind. Det er ikke altid rart at høre på, men det er særdeles udtryksfuldt og en af forestillingens største styrker.

En anden styrke er de dele af forestillingen, hvor danserne rent faktisk danser. Koreografierne i ”The Danish Girl” er voldsomme, vridende og visuelt stimulerende. Og de seks dansere præsterer eminent i Tim Rushtons let asynkrone arrangementer, hvor de formår at formidle både følelser og fortællinger.

Desværre er det langtfra Lili, men i stedet hustruen Gerda, der er forestillingens centrale figur. Både koreografisk og dramatisk er hun den mest interessante karakter at følge, og Elena Nielsens præstation bliver også forestillingens absolutte højdepunkt. Hovedfortællingen begynder at ligne en rammefortælling – man kunne næsten omdøbe værket til ”The Danish Girl’s Wife”.

Desuden består forestillingen af skuffende lidt dans og rigtig meget vaden rundt på scenen. Der er malerier, der skal hænges op, der er et klæde, der skal foldes, og der er en krop, der skal slæbes. Disse elementer bliver aldeles uinteressante at betragte, og de gør den ellers korte forestilling – kun to akter á 30 minutter – til en træg teateroplevelse.

Det er ikke til at sige, hvorfor Tim Rushton og Holstebro Dansekompagni har besluttet, at ”The Danish Girl” kun skal være delvist dansebaseret. Men tager man ja-hatten på, så er det da skønt at få bekræftet, at dans er dét, som danserne er bedst til.

Forestillingen spiller på turné til december 2021 og igen i foråret 2022.

Koreografi og iscenesættelse: Tim Rushton | Medvirkende: Bjørk-Mynte Paulse, Elena Nielsen, Jasmine Gordon, Jon Ipina, Mikkel Alexander Tøttrup og Matthew Rawcliffe | Scenografi og lysdesign: Sarah Fredelund | Kostumer: Åsa Gjerstad | Musik og lyddesign: Christian Tronhjem | Produceret af: Holstebro Dansekompagni