Arbejdersangbogen fortolkes musikalsk og delvist scenisk
Team Teatret og Teatret Møllens teaterkoncert “Arbejder – sange fra hjertet” giver arbejderbevægelsens sange mening i en ikke særlig rød tid.
★★★★☆☆
Når jeg ser et rødt flag smælde, så tænker jeg først og fremmest på en svunden tid. Det er svært at få øje på arbejderbevægelsens projekt i disse tider. De røde partier har blandet blod med de blå – ikke kun i den seneste regeringsdannelse, men efterhånden igennem adskillige valgperioder. Og debatten om afskaffelsen af Store Bededag, der fik de faglige organisationer op af stolene, savnede argumenter om arbejderklassens velfærd og blev blot et spørgsmål om konfirmationspraktik og forhandlingstaktik.
Kan man overhovedet stadig synge sange fra arbejdersangbogen, uden at det lyder bedaget og hult? Team Teatret og Teatret Møllen har sat sig for at prøve med teaterkoncerten “Arbejder – sange fra hjertet” fra 2021, som nu spiller på Teater V i Valby og derefter på Teatret Møllen i Haderslev.
Og den lykkes da også med at lyde moderne og nutidig. Først og fremmest i kraft af Johannes Smeds overordentligt dygtige omarrangeringer af musikken, der trækker flere forskellige genrer – fra blid, akustisk visesang til hårdt-dunkende elektropop – ind på scenen. Og da forestillingen slutter med Carsten Bo Jensens nyere sang “Gi’ mig flaget igen”, forstår vi, at de røde faner også er en del af det fundament, vi står på som samfund. Carsten Bo Jensens omkvæd lyder:
Gi’ mig flaget igen
Noget at håbe på
Gi’ mig flaget igen
Nye mål at nå
Det’ okay med mig, at korset er hvidt
Men resten er rødt – det røde er mit
Gør det fælles, ven
Gi’ mig flaget igen
Det er med andre ord en teaterkoncert, der vokser på os som publikum – og efterhånden bliver mere og mere meningsfuld. For det begyndte ellers trægt. Igennem den første halvdel af sangene lignede det en koncert, der havde glemt at være teater. Nikolaj Mineka, der står bag iscenesættelsen, syntes simpelthen at savne idéer. Den sceniske fortolkning af sangene var nærmest fraværende. Men efterhånden bliver referencerne tydeligere, det sceniske udtryk bliver stærkere, og der kommer endda et par politiske kommentarer med.
Eksempelvis bliver Oskar Hansens sang “Brødre, lad våbnene lyde” sunget af de kvindelige medvirkende, og teksten laves om til “Søstre, lad våbnene lyde”. Og Bente Hedegaards søde vise “Hallo charmør” får gode, gustne undertoner er kontorsexisme, når de to mandlige skuespillere synger kor i baggrunden med bukserne nede om anklerne.
Igennem forestillingen går det igen, at de medvirkende skubber hinanden væk under numrene, hvilket selvfølgelig sætter spørgsmålstegn med det fællesskabsdannende i arbejdersangbogen, mens det samtidig for slutningen, hvor de medvirkende forener sig, til at stå stærkere. Det er konceptuelt ganske godt tænkt. Derudover er der visse skæbner igennem teaterkoncerten, der også gør os bevidste om de klassesamfund, som vi trods alt stadig er, hvilket også er virkningsfuldt og giver teaterkoncerten betydning.
Der er altså både godt og skidt at sige om iscenesættelsen, og det samme gælder selve produktionen. Scenografien af Johanne Eggert og Allan Frausing, der næsten kun består af nogle metalskabe, som vi kender fra omklædningsrum på fabrikker og byggepladser, fungerer udmærket i praksis, men lader en del tilbage at ønske æstetisk. Musikken, der som nævnt er virkelig godt arrangeret og i øvrigt også glimrende spillet af Johannes Smed og Nanna Schwartzlose, bliver desværre smadret af et helt skævt lyddesign, hvor ingen niveauer synes at passe sammen, og som tvinger os til alt sidde med fingrene i ørene igennem flere sange.
De medvirkende er alle fem dygtige formidlere og klarer skuesspilsiden af teaterkoncerten rigtig godt. Særligt er Stig Reggelsen Skjold og Connie Tronbjerg stærke og tydelige i deres fysiske udtryk, så de med ansigt og krop formår at fortælle mere, end hvad sangteksterne siger. Rent vokalt er Marie Vestergård Jacobsen mest imponerende med en kraftfuld og velklingende stemme, som man nok bedst kan sammenligne med Annisette Koppels nærmest overmenneskelige lyd, mens ensemblet har svært ved at ramme de rigtige toner i korsatserne.
Alt i alt er “Arbejder – sange fra hjertet” altså en god, men også temmelig blandet teaterkoncertoplevelse, som har noget på hjerte og flere gode takter i iscenesættelsen, men som også har en del svage punkter.
Forestillingen spiller på Teater V i Valby til den 20. maj 2023 og derefter på Teatret Møllen i Haderslev til den 25. maj 2023.
Musik og tekst: Sange fra arbejdersangbogen | Iscenesættelse: Nikolaj Mineka | Musikalsk arrangør og kapelmester: Johannes Smed | Medvirkende: Connie Tronbjerg, Morten Sønderby, Marie Vestergård Jacobsen, Stig Reggelsen Skjold, Line Vejgaard Kjær, Nana Schwartzlose og Johannes Smed | Scenografi: Johanne Eggert og Allan Frausing | Kostumedesign: Johanne Eggert | Koreografi: Sofie Christiansen | Lysdesign: Søren Lydersen | Produceret af: Team Teatret og Teatret Møllen