ANMELDELSE: Macbeth, Odense Teater

Blodbad, lysskær og shakespeareansk skuespil forædler en i forvejen formidabel iscenesættelse af i Odense Teaters “Macbeth”.

★★★★★★

Oven på fejlslagne “Romeo og Julie” på og den ikke-shakespeareanske performanceforestilling “#amlet” på Aarhus Teater, så tager Shakespeare i hånden ind i den nye teatersal i kongres- og kulturcentret ODEON Odense med forestillingen “Macbeth”. Med iscenesættelse af er “Macbeth” på én gang moderne og klassisk, let og dyb, poetisk og brusende.

Denne anmelder sad foran et firmaarrangement i teatersalen, hvor chefen tydeligvis havde sendt sine medarbejdere ud på en oplevelse, som de ikke havde troet, de ville sætte pris på. Omend det tydeligt var mennesker fra finanssektoren i den midaldrende gruppe, så lavede herrerne snorke- og brummelyde de første fem minutter, hvortil kvinderne fnisede og klukkede, som var de skolebørn på studierejse. Men teater, når det er bedst, kan ingen modstå, og da dramaet for alvor satte ind, var der dyb koncentration i hele salen.

Publikum sidder på to tribuner med front mod hinanden, og scenen udgøres af en rektangel med et lille basin i den ene ende og en trappe op til Skotlands tronstol i den anden ende. En passende hæslig lydkulisse fylder rummet, og mørket omslutter os. Stomp-lignende bevægelser fra skuespillerne, mens lyset går op, og lydende af dolkenes klinger, der rasler imod hinanden. Blod i spandevis, som sprøjter i alle retninger. Et tykt røgtæppe, som smyger sig hen over gulvet og dækker ligene og de sårede kroppe. Lys fra alle sider, som bevæger sig umærkeligt fra dunkel nat til kroning af den nye konge i et overvældende lysskær. Scenografi og kostumer i materialer og farver, der sammensmelter fortid, nutid og fremtid. Så sanseligt og ambitiøst et teknisk, visuelt og auditivt kunstværk er sjældent set lykkes i dansk teater.

I rollen som Macbeth er blid og dog mægtig, mens som Lady Macbeth er forskruet og hypersensitiv. og spiller rollerne som henholdsvis Ross og Banquo med styrke og skuespilteknisk sikkerhed, ligesom rutineret spiller sin komiske tjener-rolle som det comic relief, hun skal være, uden at overgøre det. I det hele taget er castet velspillende og veltalende, og de forholder sig til Shakespeares ord i oversættelsen af , så versene får liv og ikke lader sig forplumre af berøringsængstelige skuespillere.

Der er altså kort sagt tale om en sublim forestilling, en gennemført og særdeles overraskende “Macbeth” og en produktion, der ikke skammer sig over Shakespeare.

“Macbeth” spiller på ODEON ind til den 11. oktober 2017.


Forfatter: Oversættelse: Iscenesættelse: Medvirkende: , , , , , , , , og Scenografi: Lysdesign: Lyddesign: Produceret af:

Del med dit netværk