ANMELDELSE: My heartache brings all the boys to the yard, Aarhus Teater

Hvor unik har man lov at være?

Det er sjovt og reflekterende teater, når vi ser “My heartache brings all the boys to the yard” på . har skrevet endnu en komisk og virkelighedsnær forestilling.

★★★★★☆

Millennium-generationen eller curling-generationen. Kær ungdom har mange navne, og nu er denne ungdom på vej ud i verden som voksne, og den skal forholde sig til arbejdslivet, kærligheden og ikke mindst sig selv.

Forestillingen “My heartache brings all the boys to the yard” handler om de tanker og følelser, der okser rundt inden i disse unge. Tanker om, hvor unik man er, og ikke mindst hvor unik vi forventer, vores kæreste skal være.

Naboens liv er federe

Facebook og Instagram udstiller ønskelivet. Og det er ikke som i gamle dage, hvor det var superstjerners liv, man kunne drømme sig ind i igennem magasiner og aviser. Dem vidste man jo godt, dybest set, at man ikke kunne blive som.

Nej, nu er det vores egne venner, der liver et liv med filtrerede solopgange og kvadratiske måltidsanretninger. Tinder viser 3-5 billeder af vores potentielle kæreste, og vi bruger få sekunder på at vurdere ham eller hende.

My heartache brings all the boys to the yard - Aarhus Teater

Foto: Anna Marín Schram

Så det er om at have styr på, om man vil være mystisk, rejsende, intellektuel, sporty eller økologisk. For hvis du ikke er noget, er du jo almindelig, og almindelighed ser ikke godt ud på billeder.

Livet som ung

Det er skuespilleren , som har skrevet manuskriptet. Hun præsenterede sidste år sin soloforestilling “True.Story“, som hun selv havde skrevet og selv spillede. Her var det single- og datinglivet, der var i centrum.

“My heartbrake brings all the boys to the yard” kan måske betragtes som en 2’er; nu er det kærlighedslivet, det handler om. Denne gang står dog ikke selv på scenen. Det gør i stedet , og Aarhus Teaters egen .

My heartache brings all the boys to the yard - Aarhus Teater

Foto: Anna Marín Schram

I soloforestillingen “True.Story” beviste en særlig sans for det komiske – både som forfatter og som skuespiller. Denne gang er der med hendes ord, med de tre skuespilleres komiske forstand og med instruktør Morten Lundgaards evne til at få det hele til at virke, en endnu større comedy-faktor.

Meget mere end sjov og ballade

Forestillingen “My heartche brings all the boys to the yard” får os til at se os selv. I hvert fald os, der er en del af Millennium-generationen. Og det er vel, hvad godt teater kan gøre – og skal gøre.

Brugen af Aarhus Teaters Studio-scene, der denne gang er blevet strøet med genbrugssofaer, er interessant. Nogle gange skal man vride sig lidt i møblerne for at kunne se skuespillerne. Men det gør måske ikke noget, at vi vrider os lidt, når vi er i teatret. Og desuden er forestillingen bygget op af monologer, som skuespillerne evner at gøre interessante nok til, at man sagtens kan nøjes med at lytte.

My heartache brings all the boys to the yard - Aarhus Teater

Foto: Anna Marín Schram

Derfor er der tale om endnu en spændende, udfordrende og horisontudvidende forestilling på Studio-scenen, som i denne teatersæson er domineret af husscenograf (scenograf på denne forestilling) og husinstruktør Sargun Oshana (senest aktuel med forestillingen “Techno”).

“My heartache brings all the boys to the yard” spiller på til den 14. marts 2018.


Af: Iscenesættelse: Medvirkende: , og Scenografi: | Produceret af:

Del med dit netværk