ANMELDELSE: Pladderhumorister – nu igen…, Café Liva

Knaldrød slagside i standup-revyen

Årets Standup-revyen “Pladderhumorister – nu igen…” på er en sjov og skarp, men også noget ensidig satirisk revyoplevelse.

★★★★☆☆

”Pladderhumorister” på er en revy, men den er ikke nogen almindelig revy. Der er tre grundlæggende punkter, hvor den skiller sig ud fra landets øvrige revyer.

For det første er der intet orkester og næsten ingen musik. Igennem numrene støder vi på nogle sange – eksempelvis et nummer med kendte børnesange, der har fået nye, satiriske sangtekster. Men musikledsagelsen er ”på bånd”, og sangstemmerne iblandt de fire mænd er ikke værd at skrive hjem om. Heldigvis er det slet ikke pointen, at det skal lyde godt, og det kan næsten virke, som om de gør sig dårligere, end de er.

For det andet er der hverken kostumer eller scenografi. De fire komikere optræder på linje i neutralt tøj og varierer kun med et par briller eller en habitjakke. Det er en typisk standupscene uden kulisser, hvilket selvfølgelig er meningen. Men vi savner et visuelt udtryk.

Og for det tredje er ”Pladderhumorister” stærkt satirisk, men overholder ikke princippet om at ”sparke opad”. Da magten i sommer gik fra blå til rød, rettede alle de andre revyer enten fokus mod de røde eller helt væk fra partipolitik, indtil man havde ordentligt materiale om de nye magthavere. Og det er jo kongstanken i politisk satire.

I ”Pladderhumorister” har man masser af politisk materiale, men det meste er om Lars Løkke Rasmussen. Og det er tydeligt, at der også stadig er masser af sjovt at sige om ham. Men når revyen helt undlader at kritisere den nye regering, bliver kritikken ligesom at hamre videre på et søm, der for længst er slået i bund. Vi savner altså en smule opfindsomhed i materialet.

Stand-up Revyen er lige så spydig og spændt som de bedste af landets øvrige revyer, og de fire komikere løser udmærket både de klassiske revynumre og de traditionelle standupbidder, som revyen veksler imellem.

Samtidig er det mærkbart, at revyteksterne er sammensat af fire af landets skarpeste satirikere. Der er ingen dårlige tekster undervejs – det er ellers ikke usædvanligt, at der iblandt 20-30 revynumre er et par svipsere. Her er vi oppe på lakridserne det meste af tiden, og vi savner aldrig en sang eller et dansenummer til afveksling. Og gudskelov! For synet af disse fire herrer i en indøvet koreografi kunne få uoprettelige konsekvenser for dansk scenekunst.

Derfor bliver Stand-up Revyen ”Pladderhumorister” først og fremmest en revy af høj komisk kvalitet og med en evne til at pege på det, der er problemet. Også selv om det måske også er os – det betalende publikum – der er problemet. Kunne det give en akavet stemning? Ja, bestemt! Men det er også vildt sjovt.


Af og med: , , og | Iscenesættelse: | Lys- og lyddesign: | Produceret af:

Del med dit netværk