ANMELDELSE: 20 års jubilæumsforestilling, Zirkus Nemo

20 år på landevejen og stadig zirkus-crazy

Søren Østergaards omrejsende fejrer 20 års jubilæum med en forestilling, der både underholder og imponerer artistisk.

★★★★★☆

Det er kun Smadremanden, der ikke er glad for at se os. Ellers er alle andre artister og medarbejdere i Søren Østergaards omrejsende i et festligt humør i dette års forestilling, der fejrer 20 års zirkusunderholdning og -artisteri.

Det hele begyndte i 1999. Vi stod over for et årtusindeskifte, som mange i verden frygtede ville blive begyndelsen på en global krise, hvor vores teknologiske samfund – og i de værste eksempler hele jorden – ville gå under. Mange kan argumentere for, at der faktisk har været krise lige siden.

Ingen ved, hvorvidt verdensordenen havde set anderledes ud, hvis ikke og Anders Lund Madsen i sin tid etablerede deres crazycirkus. Men den danske underholdningsbranche har ikke været den samme siden. Den fik en ny mastodont, som stadig breder sig ud år for år.

Og måske var det netop den vaklende verdensfred, der gjorde den absurde og sorte humor tillokkende for et større publikum. Det har vi set eksempler på adskillige gange i teaterhistorien; når fremtiden ser sort ud, så vil komedien, revyen og varietéen også være sort.

Det bedste fra cirkuskaravanen

Anders Lund Madsen er ikke med på zirkusvognen længere, men står stadig solidt i spidsen for sit cirkus. Selv om Østergaard for 20 år siden var en spinkel og drenget fyr, der med klovnenæse på kunne udtrykke en uforlignelig uskyldighed og nysgerrighed, så er hans mere modne klovn i dag stadig mesterlig melankolsk skuespilkunst.

Og så er der alle hans kendte karakterer, som selvfølgelig også kigger forbi på jubilæumsforestillingen. Men Østergaard undgår på skarpsindig vis at gentage sig selv. For i år smadrer Smadremanden ingenting, og Bager Jørgen danser slet ikke med noget bagværk. Alligevel er begge numre lige så underholdende, som de plejer at være.

Men når vi nu sidder i et cirkustelt, så bør der også være artisterier. Og her kan nemt bide skeer med de klassiske cirkusser. Vi ser et dansende jonglørpar og trylleri med dresserede fugle, der begge er forholdsvist simple cirkusnumre, men bliver udført med imponerende præcision.

Og indimellem får komikken og artisteriet lov til at flette sammen. Et eksempel herpå er gummimanden Captain Frodo, der kan kravle igennem tennisketsjere, men også zirkustjenerne bidrager stærkt med både underholdning og imponerende artisterier.

Alt i alt er dette års forestilling fra en god og bred vifte af alt det, som det ualmindelige comedycirkus kan præstere. De 20 år har ikke sat sig som slitage i teltdugen, men som værdifulde kilometer i cirkuskaravanen.


Zirkusdirektør: | Medvirkende:Lysdesign og lyd: | Kostumer: | Produceret af:

Del med dit netværk