Aida i kukkassen med ukrainsk accent
I Musikhuset Aarhus bydes vi på italiensk operaklassiker med egyptiske ritualer og ukrainske sangere. Kiev Statsopera er på turné med “Aida” af Giuseppe Verdi.
★★★★☆☆
Musikhuset Aarhus har inviteret Kiev Statsopera forbi med operaen “Aida” af Verdi. Det er en ‘fiks lille sag’ på tre timer med op imod 60 medvirkende på scenen, et helt symfoniorkester og en håndfuld voluminøse scenografier.
“Aida” er komponeret af Giuseppe Verdi efter italiensk libretto af Antonio Ghislanzoni, og den betragtes som en af verdens største operaklassikere. Den er et trekantsdrama, som foregår under en krig mellem Egypten og Etiopien under Det Gamle Rige (Egypten, 2686-2181 f.Kr.) og udspiller sig imellem Egyptens hærfører Radamès, faraoens datter Amneris og den etiopiske prinsesse Aida, som er fanget som slavinde i Egypten.
Den traditionelle kukkasse
Det er sjældent at se så traditionel en iscenesættelse og teateropsætning, som Kiev Statsopera viser os i denne forestilling. Scenografierne er malede bagtæpper, store scenestykker og klassisk møblerede designs, som udtrykker en teatertradition, der synes glemt i moderne scenekunst i dag.
Men hvorfor er det glemt? Det taler til vores forestillingsevne og æstetik på fuldstændig velfungerende vis, og det giver stadig de kunstneriske muligheder, som teatret til alle tider har haft. Kukkassen er blevet afskaffet i moderne teater, men med “Aida” fra Ukraine kan vi se, at kukkassen stadig fungerer. Måske er vi blevet blændet af besættelsen af, at vi skal tænke nyt-nyt-nyt. Måske kan vi også nogle gange have brug for at tænke gammelt.
I hvert fald er denne ‘altmodisch’ tilgang til teater ikke nogen hæmsko for iscenesættelsen. Kombineret med overdådige kostumer og det gennemførte koncept i iscenesættelsen, er “Aida” en gensyn med fortiden, uden at det bliver bedaget.
Lidt for lidt af Italien
Den absolut største fornøjelse i Kiev Statsoperas optræden i Aarhus er den musikalske præstation fra orkestret og fra operakoret. De leverer tilsammen en helt igennem storslået musikoplevelse!
Men den italienske finesse, der ligger i Verdis kompositioner, kommer ikke til sin ret. Variationerne imellem legato og staccato bliver slet ikke dyrket nok, og det er især i march-musikken, de føler sig mest hjemme. Dertil kommer solisternes lidt for tykke ukrainske accenter, der får librettoen til at lyde kartoffel-agtig sammen med musikken. Der er mere Østeuropa end Sydeuropa over det musikalske udtryk.
Solister og dansere
Iscenesættelsen er generelt statisk og uden de store overraskelser. Solisterne kæmper åbenlyst for at præstere vokalt, hvilket begrænser og til tider helt fjerner dramatikken hos solisterne. Dog er det tilsyneladende mestendels en fordel, at solisterne har for travlt med at synge til at spille regulært skuespil.
Alligevel er dansernes koreografier en overraskelse. Det bruges i “Aida”, at der indgår forskellige danse undervejs, som udføres af balletdansere. Det er danse, som igennem klassisk ballet skal udtrykke Egyptens storhed under Det Gamle Rige, og koreografierne er derfor ganske særlige. Men i denne forestilling bliver koreografierne nærmest ufrivilligt komiske, og dansegruppens størrelse er så undseelig, at det – især i forhold til den øvrige mængde af medvirkende – bliver en tynd kop te at være vidne til.
Men ikke desto mindre er “Aida” fra Kiev Statsopera en storslået operaklassiker med rigtigt mange musikalske kvaliteter – og ikke mindst en lille åbenbaring omkring vores konstante higen efter nytænkning. Måske er det okay at være en lille smule traditionel indimellem.
“Aida” er på turné og besøgte Musikhuset Aarhus den 12. april 2018.
Komponist: Giuseppe Verdi | Libretto: Antonio Ghislanzoni | Iscenesættelse: Dmitrij Gnatjuk | Medvirkende: Volodymyr Tyshkov, Alla Poznjak, Oksana Kramarewa, Andrej Romanenko, Sergej Magera, Gennadij Waschtschenko, Alexander Djatschenko, Olga Nagornaya m.fl. | Musikalsk ledelse: Mykolar Diadiura | Scenografi: Tadej Rindsack og Michail Rindsack | Kostumer: Oxana Lysik | Koreografi: Anatoli Schekero | Produceret af: Kiev Statsopera