Forestillingen ”Besøget” på er blevet til et sammenkog af teatergenrer, som arbejder imod det satiriske grundlag i Friedrich Dürrenmatts ”Der Besuch der alten Dame”.

★★☆☆☆☆

Vist er der sjove replikker, og vist er der dygtige skuespillere på scenen. Men det hele er pakket ind i en iscenesættelse af teaterchef og instruktør , der vil sætte sig mellem en håndfuld stole; han er tydeligt inspireret af de ibsenske dramaer og den krøllede Christian Lollike – han krydser klinger med Brecht og den danske 90'er-dramatik. Det hele er ganske veltilrettelagt, hvis der så bare var taget et valg.

Generelt er der tænkt alt for uambitiøst. Vi er kommet til en lille by, Güllen, hvor borgerne på grund af pengenød har pantsat snart sagt alt. Den tråd er taget videre i kostumerne, hvor eksempelvis politimesterens pistol og politiskilt er væk, præstens krave er væk, og juvelerne på borgmesterens borgmesterkæde er væk. Det er en sjov idé – men også oplagt, og idéen føres ikke engang helt ud.

Kim Veisgaard Foto: Anna Marin

Foto: Anna Marin

Til gengæld er der virkelig kælet for den besættelse, der hurtigt kryber længere og længere ind i vores hovedperson Alfred Ills hoved – i øvrigt skønt spillet af . Pludselig – og fuldstændig umotiveret – stiller sig an som en amerikansk diskodanser i gult tøj, og pludselig spiller ”Oppa Gangnam Style” ud fra højtalerne over Scala-scenen, og et helt ensemble klædt i gult danser den efterhånden forhadte youtube-dans. Et ganske underholdende segment, men fuldstændig uden sammenhæng med forestillingen. Og segmentet vender oven i købet tilbage senere.

Men lad mig vende tilbage til skuespillet. Endnu en gang et prægtigt karikaturarbejde fra Madsen Kvols, som vi også så ham i en tegneserieagtig fortolkning af sønnen i ”Den Gerrige” i Aarhus Teaters opsætning fra 2013. Og , som jeg allerede har nævnt, spillede skønt den jagede men elskede medborger Alfred Ill, der trækkes ned. Helt ned. Og med vanlig stolthed og sikkerhed i sine store scenekarakter er den også for 'i kassen'. Den netop færdiguddannede viste også ganske fine kvaliteter.

”Besøget” er en rejse i alt for mange retninger, men uden noget egentligt mål. Underholdende, ja, men af en satirisk komedie at være er underholdningsværdien begrænset, og samfundskritikken særdeles begrænset.

Forestillingen spiller på Scala frem til den 27. September 2014.


Dramatiker: Oversætter: Instruktør: Scenograf: Komponist: | Medvirkende: , , , , , , , , , , , Høegh og 

Del dette indlæg