Ringe tekster slår heldigvis ikke Bornholms Sommerrevy ud
Bornholms Sommerrevy har scenisk dygtighed og en uimodståelig charme, som i år er deres redning fra en række usædvanligt dårlige tekster.
★★★★☆☆
Den tredje sæson af Bornholms Sommerrevy er rykket ind i forsamlingshuset Kyllingemoderen i den bornholmske skov Almindingen. Men selvom revyen kun har et par år på bagen, så har den allerede sat sig som en vaskeægte bornholmertradition. Det mærker man til premieren, hvor snakken går blandt publikum om de forrige sæsoner og om de medvirkende, som man er på fornavn med.
Af de brede, professionelle revyer i landet er Bornholms Sommerrevy måske også den mest lokale. Her skal man som turist eller tilflytter spidse ører, når den bornholmske dialekt rigtigt tager fat. Og mange af numrene tager enten helt eller delvist udgangspunkt i dét, der fylder særligt hos bornholmerne, som eksempelvis færgefart og folkemøde.
Derudover skiller den sig ud fra mængden ved at være utraditionel. I hvert fald er der ikke mange andre revyer, hvor vi både får danseshow, dukketeater, impro-comedy og jazz-koncert med i købet. Og de enkelte numre får lov at gakke ud i en grad, hvor alle andre ville have sagt stop, men her kan det faktisk ikke blive grotesk nok.
Når det har virket så fantastisk de to foregående sæsoner, så var det, fordi det crazykomiske byggede på gode, originale idéer, dygtighed hos de medvirkende og en ordentlig portion charme, der harmonerer med de uprætentiøse rammer i Kyllingemoderen.
Den balance rammer Bornholms Sommerrevy desværre ikke helt i år. Særligt er der langt imellem de gode tekster. Det bliver især tydeligt, da vi når til Carl-Erik Sørensens vise om varemangel grundet krigen, der både sprogligt og komisk er i en helt anden liga, end alle de øvrige numre.
Ikke desto mindre har revyen stadig sin dygtighed og uimodståelige charme. Gunvor Reynberg er skøn som hæklemagnaten, der sælger hæklede sikkerhedsprodukter som eksempelvis cykelhjelme, mundbind og bornholmer-kondomer med form som blandt andet en Krøllebølle-trold, en røget sild og Dueodde Fyr.
Søren Hauch-Fausbøll har godt fat i sine fysiske roller, når han for eksempel skal fange en imaginær flue eller gennemføre et helt middagsselskab baglæns. Og i den overgearede og klovnede byrådssketch ”Kofødderne”, der slutter med, at han er alene tilbage på scenen, får vi også et glimt af de store følelser, der gemmer sig inden i en rigtig klovn, hvilket må være et af Hauch-Fausbølls specialer. Det er et rørende sekund i aftenens revy.
Joakim Lind Graae Tranberg er holdets store musicalstemme, og igen i år lokker han hjemstavnsfølelsen ind i salen med en velsunget perle af en bornholmervise. Derudover er holdet udvidet med en skuespiller, Marianne Gonnov Bøgelund, der imponerer i nogle aldeles morsomme revykarakterer.
Den nye kapelmester, Johann Gustav, bidrager med fremragende klaverspil i den jazzede ende. Og selvom Rikke Juellunds scenografi måske ikke længere er så vakkelvornt som i 2019, så holder hun kløgtigt fast i – og raffinerer – det skramlede og interimistiske udtryk, der klæder både huset og holdet så godt.
Alt i alt ender Bornholms Sommerrevy 2022 altså med at komme igennem revyen med skindet på næsen trods et fattigt udvalg af tekster og idéer.
Forestillingen spiller på i Kyllingemoderen til den 4. august 2022.
Tekst og musik: Johann Gustav, Gunvor Reynberg, Søren Hauch-Fausbøll, Leif Maibom, Rasmus Hauge, Josephine Nørring, Andreas Hermansen, Vase & Fuglsang, Carl-Erik Sørensen, Lars Fjeldmose, Joakim Lind Graae Tranberg, Lars Christiansen, Lars Knutzon, Jacob Weble, Mille Berg m.fl. | Iscenesættelse: Gunvor Reynberg og Søren Hauch-Fausbøll | Kapelmester: Johann Gustav | Medvirkende: Søren Hauch-Fausbøll, Gunvor Reynberg, Joakim Lind Graae Tranberg og Marianne Gonnov Bøgelund | Instruktørkonsulent: Lars Knutzon | Scenografi: Rikke Juellund | Kostumer: Julie Jakobsen | Koreografi: Vivi Siggaard | Lysdesign: Lars Schou | Lyddesign: Michael Brøndum | Produceret af: Bornholms Sommerrevy
Del med dit netværk
