Svalegangens integrationkomedie “Dansk” er underholdende og original, og Alvin Olid Bursøe gør sig godt som hovedpersonen Hassan, men forestillingen savner retning.
<★★★★☆☆
Hvad er danskhed, og hvad er integration? Det er spørgsmål, som vi stilles jævnligt, hvis vi følger med i nyhedsstrømmen og på de sociale medier. Men er vi blevet bedre til at svare på det?
For nogle er integration lig med at være dansk; eksempelvis en muslim, der drikker øl og spiser gris, og som i øvrigt taler dansk uden accenter og fejrer jul sammen med os andre, er en velintegreret indvandrer. For andre er integration at være accepteret og anerkendt for den, man er som person, og at være et velfungerende aktiv for samfundet, uden at give afkald på sin bagrund. Og de, der synes det ene, foragter til tider dem, som synes det andet.
I “Dansk” på Teatret Svalegangen forsøger man at tage integrationsdebatten fra en anden vinkel. Vi møder flygtningen Hassan, som byder os velkommen allerede i døren. Han står i et klovnekostume, komplet med rød næse og forvoksede sko. Han er kommet til Danmark som flygtning og har netop fået tildelt en bolig efter at have opholdt sig i en flygtningelejr.
Nu rammer danskheden ham. Vi følger ham i hans lejlighed og ude på dates, hos lægen og i vaskeriet. Og han møder både kærlighed, overdreven hjælpsomhed, uvidenhed, fremmedfrygt og had. Vi ser både de bedste og de værste sider af ham. Langsomt, bid for bid, afklædes han klovnekostumet og bliver også i udseendet mere skandinavisk, og danskheden sidder til sidst på ham som en tyk, falsk facade.
Alvin Olid Bursøe spiller Hassan med en sødme og varme, der får den til tider usympatiske Hassan til at være publikums ven i forestillingen. På den måde bliver karakteren nuanceret og dynamisk. Bursøe, som vi så i præsentationsforestillingen “De rene rum” på Aarhus Teater sidste år, gør et gennemtænkt og veludført stykke skuespilhåndværk i “Dansk” – og han er dermed et af forestillingens stærkeste kort.
Iscenesættelsen af Morten Lundgaard er på samme måde rutineret og håndværksmæssigt i orden, ligesom manuskriptet af Aleksa Okanivic har mange kvaliteter både som dramatik og på replikniveau. Men forestillingen “Dansk” er så langt fra et eksempel på, hvad gode teaterfolk kan præstere af scenekunst. Scenografi, lysdesign, iscenesættelse og manuskript synes til tider at gå i hver sin retning. Det samme gør skuespillerne; nogle spiller farce, nogle spiller drama, og nogle spiller revy.
Der er en god idé og et originalt koncept i Svalegangens “Dansk”, og langt hen ad vejen lykkes netop dét. Men resten – alt det, der gør en forestilling ekstra spændende, forførende, overraskende og udviklende at se – det er glemt i en produktion, der tilsyneladende har savnet retning fra begyndelsen.
Forestillingen spiller på Teatret Svalegangen i Aarhus til den 4. november 2017 og tager derefter på turné til blandt andet Teater Grob i København.
Tekst: Aleksa Okanovic | Iscenesættelse: Morten Lundgaard | Medvirkende: Alvin Olid Bursøe, Anna Nøhr Tolstrup, Rie Nørgaard og Mads Nørby | Scenografi: Stine Martinsen | Produceret af: Teatret Svalegangen