ANMELDELSE: De 7 slags dråber, Himmerlands Teater

“De 7 slags dråber” er en sød fortælling

Monologen “De 7 slags dråber” af bliver en sød, men også noget dilettantisk forestilling på .

★★★☆☆☆

Sødt. Det er, hvad man tænker om monologen ”De 7 slags dråber”. Det er en sød tekst om en sød kvinde med en sød dialekt og med en sød musiker som akkompagnement.

Forestillingen såvel som skuespilleren er faktisk på de flest tænkelige måder likeable. Desværre er den ikke så bjesk-bidsk eller flowerpoweragtig, som man kunne have ønsket sig.

Et uforløst potentiale

Det er dramatiker , der har skrevet monologen. Historien handler om en kvinde, der er flyttet til en lille landsby i noget, der ligner udkanternes udkant. Hun sidder i sin have og taler med sine planter – for det skal man gøre, mener hun.

Hun er sygeplejerske, og så kan hun noget med urter og sammenkog. Hun arbejder i hjemmeplejen, men lidt efter lidt deler hun sine hjemmeblandede dråber ud til de lokale. Alle bliver glade for hendes dråber og deres kraft. Og pludseligt liver den sovende landsby op.

Det er en historie om betydningen af at være noget for nogen. Men det bliver også en historie om naturen og planteriget. Og om sundhedssystemet og Udkantsdanmark.

Teksten nuancerer fint over disse tematikker – selvom opremsningen af forskellige plantenavne godt kunne have været skåret ned til det halve. Der er et potentiale i teksten, som forestillingens iscenesætter, teaterleder , ikke formår at få forløst. 

Lidt for overfortalt

Iscenesættelsen af ”De 7 slags dråber” virker i de fleste tilfælde overfortalte – eksempelvis når skuespilleren med alle sine bevægelser viser os, hvad skuespillerens replikker samtidigt siger. Eller når der skal ske et sceneskift, og det illustreres med en umotiveret gåtur rundt på scenen.

På samme måde bliver musikken, der spilles fint og stemningsfyldt af , også umotiveret og stemningsforvirrende, fordi det ofte udtrykker noget, som teksten ikke udtrykker. På den måde fremstår forestillingens koncept ret dilettantisk.

Skuespiller gør med nogle simple karaktertræk sit persongalleri tydeligt og følsomt, men de savner dybde og nuancer. Samtidigt bliver situationerne overspillede, således at det hele tiden er meget tydeligt, at hun taler til planterne nede i jorden eller til de øvrige personer, som hun karikerer.

Hendes type, personlighed og ikke mindst dialekt passer til gengæld strålende til rollen. Og med Simone Isabel Nørgaards diskrete vittigheder i teksten og Hanne Laursens jyske og timede levering af replikkerne, så bliver ”De 7 slags dråber” indimellem ganske morsom. Og hyggelig. Og som sagt en rigtig sød fortælling.


Dramatiker: | Iscenesættelse: | Medvirkende: | Musik: | Scenografi: | Lysdesign: | Produceret af: og

Del dette med dit netværk