Det er om at holde godt fast, når “De rene rum” går i gang. Symbolismen går amok, og at vifte i luften med en afskåren penis er ikke det mest groteske, man kan forestille sig.
★★★★★☆
Hvad pokker foregår der? Sådan tænker man, når forestillingen begynder, og denne undren vokser aggressivt igennem forestillingens første akt. Og det må siges at være et gennemgående tema i den komiske tragedie “De rene rum” på Aarhus Teater. Den unge instruktør Liv Helm har iscenesat et vulgært energisk stykke scenekunst, der sætter et lige så energisk manuskript af dramatikerdebutanten Amalie Munkgaard Olesen til live. Det hele sker i en sanselig og fortællende scenografi af Nathalie Mellbye. Det er abstrakt, surrealistisk og ekspressionistisk.
Mor er den bedste i verden – i hvert fald i denne sekt, hvor alle lystrer matriarken “Mor” med troen på, at hun kender vejen til at få guden Attis til at vågne af sin dvale og skabe forår i verden igen efter ni års vinter. Og hvem er så denne mor? Hvad er foråret? Hvorfor kom vinteren? Finanskrise, klimaforandringer, en tredje verdenskrig, vaklende regeringer? Er lykken overhovedet at finde i foråret? Og er vinteren i sidste ende undgåelig? Forestillingen stiller mange filosofiske, eksistentielle og politiske spørgsmål, og den giver endnu flere fortolkningsmuligheder. Og endeligt spørger forestillingen os, om vi har lært noget.
Foto: Emilia Therese
For hvad har vi lært igennem 2500 års teaterhistorie? Moderbindinger, gudetilbedelse, familiemønstre, griskhed, ondskab og troløshed har gennemsyret litteraturen og scenekunsten i årtusinder og gør det stadig i dag. Når vi har set Horatio sidde med Hamlets lig i favnen, efter at ondskaben igen vandt over kærligheden, så går vi ud og lever livet, som vi plejer. Og når vi ser kampen på Bastillen i “Les Misérables”, så slubrer vi offerblodet i os med tricolore vejrende i underbevidstheden, og så går vi til folketingsvalg og stemmer, som vi plejer. Og når vi sidder i toget og læser Dostojevskijs “Forbrydelse og straf”, så ænser vi ikke engang den hjemløse, der ligger og sover på bænken på perronen lige uden for vinduet.
I “De rene rum” er det især de græske tragedier og myter, der udfoldes – tydeligst står “Medea” og sagnet om Ødipus frem. Og kommentaren om kunstens evige kamp for at gøre en forskel og skabe oplysning og indsigt, svæver i virkeligheden kun som en satellit i forestillingens helhed, som mest af alt handler om at være menneske i en uperfekt verden. Og det er vel også et evigt aktuelt tema. I hvert fald kan vi spørge os selv, om kunst og kultur dog ikke indbyder mere til forår, end til vinter.
Foto: Emilia Therese
Skuespillerne er sæsonens afgangselever fra Skuespilleruddannelsen på Den Danske Scenekunstskole Aarhus, som med præsentationsforestillingen “De rene rum” laver den første officielle visning af noget af det, de har lært ind til nu. Og holdets præstationer i forestillingen er i fuldkommen takt med instruktørens og dramatikerens rytmer, og som helhed viser dette års afgangshold en spændende diversitet, som skal blive interessant at undersøge nærmere i de kommende år. På holdet ser vi blandt andre Alvin Olid Bursøe, som vi tidligere har mødt på Aarhus Teater i Dramatikeruddannelsens midtvejsprojekt “Aftryk“, Emil Blak Olsen, som vi mødte på Teatret Svalegangen i forestillingen “Martyrer“, samt Asta Kamma August, som vi har set i forestillingen “I udkanten” fra Teater O på Godsbanen. I øvrigt medvirker en kanin og masser af blod.
Der er altså lagt op til én på tænkeren, som samtidig også er en ordentlig én til lattermusklerne. Det er ikke altid rart og kønt og smukt at gå i teatret. Men måske er det vigtigere, end vi lige går og regner med, når verden står i flammer, som vi efterhånden har vænnet os til at sige, og når smeltet indlandsis og danske tropenætter er blevet ‘old news’. Måske har vi brug for både at tænke og grine, når terrorangreb, statskup, national isolation og amerikansk pop-præsidentvalg bliver til hverdagskost.
“De rene rum” spiller på Aarhus Teater Studio til den 22. oktober 2016.
Dramatiker: Amalie Munkgaard Olesen | Instruktør: Liv Helm | Medvirkende: Albert Stein Ankerstjerne, Anna-Sofie Fredslund, Alvin Olid Bursøe, Asta Kamma August, Emil Blak Olsen, Mette Gadeberg Gregersen, Jela Natius Abildgaard og Wahid Sui | Scenograf: Nathalie Mellbye | Teknisk team: Ise Klysner Kjems, Kim Glud og Mads Eckert Hermansen
Del med dit netværk
