ANMELDELSE: Den komiske tragedie, Off The Record

En skuespilteknisk kraftpræstation og et dristigt, intelligent og komisk manuskript i “Den komiske tragedie” fra Kulturmarkt.

5 ud af 6 stjerner

Normalt, når vi ser en skuespiller fejle, så er det, fordi skuespilleren enten ikke har ordentligt fat i sin rolle, eller fordi skuespilleren kommer til at springe ud af sin rolle. Pudsigt nok virker det lige omvendt i Kulturmarkts “Den komiske tragedie”, hvor det er rollen, der springer ud af sin skuespiller. Det bliver Rollen, der er forestillingens hovedperson, og Rollen spørger publikum retorisk: “Er I kommet i teatret for at se en skuespiller eller en rolle?”

Mette Rønne tager fat på belgiske Yves Hunstads “La Tragédie Comique”, som i 1995 opførtes i Danmark af teaterskaberen Hans Rønne under den danske titel “Den komiske tragedie”. Og i Fyens Stiftstidendes foromtale af forestillingen den 24. februar 2017 kunne man læse, at Mette Rønne, der er Hans Rønnes niece, igennem 20 år har haft “en ærefrygt for og fascination af teaterstykket ‘Den komiske tragedie'”. Nu kaster hun sig altså ud i at gøre sin egen version af den forestilling, som hendes morbror med stor succes turnerede med i seks år (1995-2001).

Igennem forestillingen møder vi Rollen og Skuespilleren hver for sig, men til tider møder vi også Skuespilleren, som spiller Rollen, og Rollen, som parodierer Skuespilleren. Og indimellem ser vi også Mette Rønne, der spiller både Skuespilleren og Rollen. Forvirret? Det giver fuldkommen mening, når vi er tilstede.

“Den komiske tragedie” er mest af alt en performance. Det er en monolog, hvor skuespilkunsten bliver både udforsket og latterliggjort – naturligvis med kærlighed. Rollen vil tage æren for alt det, som Skuespilleren ikke tør, men omvendt er det Skuespilleren, der har skabt den forestilling, som nu har bragt Rollen ind i rampelyset. Det synes altså umuligt for begge parter at være tilstrækkelige i sig selv, og samtidig vil de så gerne være uafhængige af hinanden. Tilliden til at være noget værd, når man bare er sig selv, kan svigte hos os alle. Og hos Skuespilleren sker det næsten konstant.

Den komiske tragedie - Mette Rønne
Mette Rønne som hhv. Skuespilleren og Rollen i “Den komiske tragedie”
Foto: Per Pedersen

Og Rollen, der ellers er den selvsikre af de to, vil nu også gerne pynte lidt på eftermæglet. Da hun springer ud fra himmelsfæren for at blive til en rolle her på jorden, styrter hun ned og lander med et ordentligt bump på den hårde jord. Her bryder hun ud af fortællingen og spørger publikum: “Kan vi ikke sige, at jeg kom på en månestråle? Det bliver en anelse for vertikalt.”

Og på den måde er forestillingen mættet af gode, komiske replikker og krøllede indfald. “Den komiske tragedie” er gennemgående intelligent skrevet, og den er iscenesat med stor komisk forståelse af skuespiller Anders Brink Madsen. Lige som vi tror, vi har fanget Mette Rønne på det forkerte ben i de mange skift imellem Rollen og Skuespilleren, kommenterer Rollen straks, at Skuespilleren glemte at gå ud af Rollen. Der er åbenbart intet, der er tilfældigt i “Den komiske tragedie” – selvom det meste synes improviseret.

Og derfor er “Den komiske tragedie” en performance – en kraftpræstation, der mest af alt har sin berettigelse i, at den skal underholde os og samtidig vise, hvad en dygtig skuespiller kan præstere. Nuvel, der er også historien om jagten på kærligheden, og vi ender da også allesammen med et lille håb for menneskeheden i vore hjerter, når lyset slukkes. Men indholdet i forestillingen er sekundært. Det er den nærmest akrobatiske performance, og den høje underholdningsværdi, der gør forestillingen særligt seværdig.

Den sidste halve time kunne dog sagtens reduceres til 10-15 minutter. Her bliver forestillingen for fortællende, og det er ikke, hvad forestillingen hidtil har lagt op til. De herlige karakterer bliver for forcerede, fordi de ikke længere er skabninger med en egen fortælling, men i stedet redskaber til en anden fortælling.

Men Rollen indleder forestillingen med at få jorden til at holde op med at snurre rundt uden for teatret. Og der var øjeblikke, hvor denne anmelder følte, at alting faktisk stod stille; hvor fantasien fik virkeligheden til at forsvinde; hvor tiden for en tid holdt op med at gå. “Den komiske tragedie” er en morsom og selvironisk teaterforestilling om teatret, publikum og menneskets mindreværdskomplekser.

Forestillingen spillede den 9. marts 2017 på Off The Record, Teatret Svalegangen i Aarhus og spiller i bl.a. Odense og København frem til den 17. marts 2017.


Tekst: Yves Hunstad | Iscenesættelse: Anders Brink MadsenMedvirkende: Mette Rønne | Lys: Mads Maybom og Anna WesthProduceret af: Kulturmarkt

Hvad mener du? Skriv din kommentar her.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.