ANMELDELSE: Den politiske kandestøber, Musikhuset Aarhus

Skuespillerne er det absolutte højdepunkt i en tandløs farce-version af Holbergs komedie “Den politiske kandestøber” fra Folketeatret.

Folketeatret er på turné med Holbergs “Den politiske kandestøber” (1722). Komedien, der revser lægmands politiske ambitioner, når de, ligesom når en forælder til purkens fodboldkamp råber fra sidelinjen, mener at kunne gøre det hele meget bedre. I disse politikerlede-tider er det altså, som om Holbergs stemme siger: “Så prøv, om I kan gøre det bedre selv.”

Folketeatret har i Søren Iversens iscenesættelse – og Thor Bjørn Krebs’ bearbejdning af manuskriptet – drejet “Den politiske kandestøber” om fra en komedie til en farce. Og som sådan er scenen besat af særdeles farce-stærke skuespillere.

Henrik Koefoed ser vi i rollen som kandestøberen Herman von Bremen, som udøver politiske aktiviteter i byens kro med sit ‘collegium politicum’. Pludseligt gøres han til borgmester, og som en anden Jeppe i baronens seng tager han hurtigt titlen til sig. Og Koefoed giver sin kandestøber masser af vanvid og kærlighed, så vi får sympati for ham igennem hele hans politiske deroute.

Omkring ham har vi blandt andre Mette Horn, Sonja Oppenhagen, Søren Hauch-Fausbøll og Torben Zeller, der ligeså rutineret flikker deres roller i holbergsk stil. Dertil kommer Mathias Sprogøe Fletting, som her viser et stort potentiale inden for komediespil, ligesom vi tidligere har set hans talent i det mere indadvendte karakterarbejde.

Men ikke mindst – måske allermest – er komikken og aftenens største grin i hænderne på Kristian Holm Joensen i rollen som Heinrich. Hans kropslighed og finurlige stemmebrug gør Heinrich særegen, ægte og hamrende komisk. Hans monolog om en mad med torskerogn er velskreven og vel udført!

Og manuskriptet indeholder i det hele taget mange morsomheder i bearbejdelsen af Thor Bjørn Krebs. Til møderne i kroen, hvor Wilhelmine Malermester, Frants Parykmager og Gert Buntmager er til stede, er der to, der aldrig dukker op: Søren Pindehugger og Joachim Kuglestøder. Disse navne minder påfaldende meget om to folketingspolitikere fra vores egen tid. De fleste af karaktererne har generelt nogle træk, der giver associationer til både Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Poul Nyrup Rasmussen, Inger Støjberg, Helle Thorning-Schmidt og mange flere. Og i forestillingen omtales endog regulering af krumningen på agurker og en politisk 1725-plan.

Det er en tradition, at “Den politiske kandestøber” inficeres af samtidens politiske situation. Her er det mest i enkelte replikker, vi ser aktualiseringen. Og det er også i disse replikker, at det morsomste i bearbejdningen findes. Ellers er der i virkeligheden mest tale om en gendigtning af “Den politiske kandestøber”, uden at det bidrager med noget nyt til Holbergs klassiker. Tvært imod reduceres og simplificeres forestillingen blot, så der til sidst er tale om tandløst underholdning.

Scenografien af Stine Martinsen, samt lysdesign af Henrik Pihl, giver fuldkommen mening i forhold til forestillingens koncept. Lamperne lyser den hvide bygning, som skal henlede tankerne til Det Hvide Hus, op med røde og blå farver. Så kan vi for alvor forstå, at vi taler om politik. Det er så også dét, det visuelle byder ind med i denne opsætning.

Det er altså i høj grad skuespillerne, der holder forestillingen oven vande. Foruden disse stærke kræfter på scenen, er der ikke meget at komme efter i såvel manuskriptbearbejdelse, iscenesættelse eller diverse designs.

Folketeatrets “Den politiske kandestøber” er på turné og spillede i Musikhuset Aarhus den 18. marts 2017.

Bearbejdelse: Thor Bjørn Krebs | Efter komedie af: Ludvig Holberg | Iscenesættelse: Søren Iversen | Medvirkende: Henrik Koefoed, Mette Horn, Kristian Holm Joensen, Søren Hauch-Fausbøll, Christiane Gjellerup Koch, Torben Zeller, Sonja Oppenhagen, Jesper Riefensthal, Sofie Alhøj og Mathias Sprogøe Fletting | Scenografi: Stine Martinsen | Lysdesign: Henrik Pihl | Lyddesign: Jakob Ramskov-Pørtner