Holbergs “Den stundesløse” passer også ind i 2023
På Odense Teater løber Ludvig Holbergs “Den stundesløse” nu over scenen med underholdende farce-spil og moderne tilsnit af Thor Bjørn Krebs.
★★★★★☆
Vi har efterhånden forstået alvoren af stress, og i netop disse år bekymrer vi os i stigende omfang for vores mentale sundhed generelt. Ikke desto mindre er stress ikke et moderne begreb. Allerede i 1726 havde Ludvig Holberg premiere på “Den stundesløse” om en fortravlet mand, der jonglerer tusindvis af gøremål i luften med en flok skriverkarle til sin assistance, uden at han egentlig for forrettet alverden.
Han kaldte det ikke stress dengang i starten 1720’erne, hvor han brugte mindst 3 år på at skrive og omskrive manuskriptet. Men hans prolog, som stuepigen Pernille indleder forestillingen med, fortæller os om visse typer af mennesker, der knokler og rumsterer, uden at få noget fra hånden. Og det er netop, hvad vi stadig kan spejle os i, når vi 300 år senere ser forestillingen på Odense Teater. Vi har ikke en ledig stund, uden at vi straks tager telefonen i hånden og swiper – men hvad kommer der egentlig ud af det?
Benjamin Kitter træder tilsyneladende ubesværet ind i rollen som vores stundesløse hovedperson, Vielgeschrei, som han udfylder med skønne farcekvaliteter. Han tager sig opgivende til hovedet, når opgaverne hober sig op, og i et forsøg på at effektivisere, trækker han både barbereren, doktoren, bonden og sin datters frier med sig ind på lokum, hvor de må holde fælles audiens.
Den eneste, der ikke lader sig slynge rundt i manegen af Vielgeschrei, er stuepigen Pernille, som spilles klassisk holbergsk – kløgtig og småfræk – af Christine Gjerulff. Da de to unge, smukke og hovedløst forelskede, Leonora og Leander, bliver nægtet hinanden af Vielgeschrei, fordi han selv har fundet en bogholder til sin datter, der kan gøre mere gavn end Leanders veltalenhed, er det naturligvis Pernille, der roder trådene ud.
Hun udnytter hans distræte sind og travlhed til at lave klassiske intriger og forviklinger, så alting ender rigtigt til sidst. Selv Malene Melsens giftesyge og stangliderlige kogekone, den overmodne Magdelone, ender endelig i brudeseng takket være Pernilles indblanding.
Der er adskillige gode præstationer på scenen i Odense Teaters opsætning. Foruden de allerede nævnte bemærker vi også Claus Riis Østergaard i glimrende figur som mesterspilopmageren Oldfux, Kristoffer Helmulth som den kejtede bogholdersøn Peder, og Frank Thiel både som det gakkede midtpunkt i skriverflokken og som Vielgeschreis mere afbalancerede og normale bror, Leonard. Laura Skjoldborg og Anders Skov Madsen puster i øvrigt et skønt teenagerudtryk ind i deres meget ungdommelige Leonora og Leander.
Forestillingen er begavet sat i scene af instruktør Kamilla Bach Mortensen, mens Johanne Eggert står bag scenografien, der sender Vielgeschrei ind i et højborgerligt hjem i to etager med stilet interiør. Men forestillingens største gave er Thor Bjørn Krebs‘ modernisering og bearbejdning af manuskriptet. Han fletter moderne ord og replikker ind i teksten, så de virker som tydelige abstraktioner og metakommentarer til Holbergs manuskript, uden at det skænder helhedsudtrykket eller konceptet.
I det hele taget er Odense Teaters opsætning af “Den stundesløse” en ganske vellykket, moderne og underholdende version, der dog måske læner sig lidt for meget op ad farce-grebene i visse scener, hvorved vi misser chancen for en god, konventionel forvekslingskomedie.
Forestillingen spiller i Odense til den 11. marts 2023.
Dramatiker: Ludvig Holberg | Bearbejdelse: Thor Bjørn Krebs | Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen | Medvirkende: Benjamin Kitter, Christine Gjerulff, Claus Riis Østergaard, Laura Skjoldborg, Anders Skov Madsen, Malene Melsen, Frank Thiel, Kristoffer Helmuth, Klaus T. Søndergaard, Helene Hasseriis Holten og Lukas Lykke | Scenografi og kostumedesign: Johanne Eggert | Lysdesign: Simon Holmgreen | Lyddesign: Kim Malmose | Komponist: Hal Parfitt-Murray | Koreografi: Peter Friis | Produceret af: Odense Teater
Del med dit netværk
